Første del af denne tur går til Saksun. Man kan eventuelt starte med at køre forbi den gamle hvalfangerstation Við Áir. Ved Hvalvík drejes af mod Saksun. Allerede efter nogle få hundrede meter kommer man forbi kirken i Hvalvík og kan opleve hvordan vejen går uden om et gammelt hus, der bogstaveligt talt ligger midt på vejen. I gamle dage rev man ikke bare husene ned når der skulle bygges veje.
Vejen gennem Saksunardalur går ad en ret smal ensporet vej med høje grøfter på begge sider, så man skal have tungen lige i munden. I forårsmånederne kan man sagtens opleve at se strandskader ligge på rede lige op ad vejen. Hvis I ser en strandskade med ‘brækket vinge’, er I nok tæt på en rede. De lader som om de har en brækket vinge, så et eventuelt rovdyr (mennesker) følger efter den. Når man så er lokket tilpas langt væk fra reden flyver den væk, som om intet var hændt.
Det meste af vejen gennem dalen kører man langs et større vandløb. Hvis man er opmærksom vil man lægge mærke til at vandløbet i den ene ende af dalen løber mod Hvalvík, og i den anden ende løber mod Saksun. Hvordan kan det mon lade sig gøre? (Det er to forskellige vandløb der nærmest krydser hinanden midt i dalen).
Ved ankomst til Saksun er der en sø hvor vejen deler sig i to. På højre side af kløften kommer man til de gamle bygninger der er kendt fra alle turistbrochurer fra Færøerne: Dúvugarðar. Den gamle kirke ligger midt i det fantastiske sceneri, og det lille sommerhus ligger idyllisk nede ved vandet. Vis hensyn til beboerne i Saksun, turismen er i nogen grad en belastning for de lokale. Respektér skiltningen. Lad være med at lure ind ad vinduerne i de gamle huse, for nogle af dem er stadig beboede.
På venstre side af kløften kan man parkere bilen og gå ned til bunden af fjorden. Når der er lavvande kan man gå tre km på tør bund ud mod det åbne hav. Men vær opmærksom på at der ret hurtigt kan blive højvande igen, og så er det ikke sikkert at I kommer tørskoet hjem. I værste tilfælde kan man på hjemvejen blive nødt til at gå i vand til knæene et stykke af vejen.
Fra Saksun køres der I retning mod Tjørnuvík, Streymoys nordligste bygd. I kommer gennem den lille bygd Langasandur og derefter til det store dobbeltvandfald Fossá. Det er et imponerende syn, især når det har regnet. Tag regntøj på og se hvor tæt I kan komme på vandfaldet. Men pas på, der er meget glat. Hvis man er eventyrlysten kan man med en anelse besvær komme op til det øverste vandfald (men jeg fraskriver mig alt ansvar). Hvis man klatrer op ad skråningen til venstre for det nederste vandfald er der en lille afsats på et par meter der skal forceres før man er oppe på næste niveau. Heroppe er der generelt meget fladere end på det nederste stykke, og hvis der ikke er for kraftig strøm kan man krydse åen og komme over på højre side. Fra højre side af åen kan man komme helt op til det øverste vandfald, og faktisk også komme helt ind bag ved vandfaldet. Men igen, der er meget glat. Pas på!
Efter Fossá køres til Haldarsvík – eller bare Vík, som de lokale siger – og her kan man se den lille ottekantede kirke med spir i midten, den eneste af sin slags på Færøerne. Den lille strand er også hyggelig.
På vejen videre mod Tjørnuvík bliver udsigten bare vildere og vildere. Vejen bliver smallere og fjeldsiderne stejlere. Rundt om et hjørne bliver bygden Tjørnuvík pludselig synlig. Den er smuk i al slags vejr og på alle årstider! Stil bilen på parkeringspladsen inden bygden og gå rundt og nyd den hyggelige bygd. Gå også ud til den gamle havn (lad bilen stå, der er meget smalt derude). Bemærk hvordan havnen er bygget ud på en lille naturlig tange med hav på den ene side og små kløfter og grotter på den anden side.
Fra Tjørnuvík er der selvfølgelig også den flotte udsigt mod Kæmpen og Kællingen, men det har du sikkert allerede opdaget på nuværende tidspunkt. Tjørnuvík er den eneste bygd på Færøerne der har udsigt mod disse to klippeformationer.
På tilbagevejen kan I beundre tingene fra den modsatte vinkel, og hvis I har mod på mere kan I fortsætte med en af den næste dagsture. God tur!