Dette er en forholdsvis kort tur, som man eventuelt kan vælge at kombinere med an anden tur, eller bare holde resten af dagen fri 🙂
Turen går først mod Kirkjubøur hvor man kan betragte Magnuskatedralen, eller ‘Muren’ som færinge kalder den. Katedralen blev bygget i cirka år 1300, men man ved faktisk ikke om den nogensinde blev bygget færdig.
Ved siden af den ligger Olavskirken, som faktisk er endnu ældre end Magnuskatedralen. Olavskirken benyttes stadig i dag, men trues af havet som efterhånden har ædt sig tæt på kirken. Olavskirken ligger kun et par meter fra kysten.
Ved siden af ligger kongsgården som er omkring 1000 år gammel og som stadig er beboet af familien Patursson, som har boet her i 17 generationer. Man kan få lov at se Roykstovan, som er den ældste del af bygningen.
Ovenfor kirkerne og kongsgården ligger et stejlt fjeld. Et sagn fortæller at Kong Sverre blev holdt skjult i en vanskeligt tilgængelig klippehule. Hulen er markeret med en rød cirkel, men den kan være svær at få øje på.
Fra parkeringspladsen ved kirken kan man gå ad en grusvej et par kilometer ud til en forladt bebyggelse Úti á Bø. I dag er der kun en bondegård derude. Men området er meget hyggeligt.
Fra Kirkjubøur køres tilbage gennem Velbastaður og videre mod Syðradalur. Undervejs kører man forbi en dal kaldet Fossdalur. Her er der en kløft ned mod vandet der kaldes Fossdalsgjógv. Det er muligt at gå helt ned til vandet i kløften, men det er ikke ufarligt. Der er stejlt og glat og der falder småsten ned fra klipperne. (Jeg frasiger mig alt ansvar). Man kan nøjes med at kigge ned i kløften fra vejen. Det kan godt være svært at se hvor den er når man kommer kørende i bil, men den ligger lige bag noget autoværn ved en færist.
Et andet fænomen i området ved Fossdalur er et ‘bassin’ nede ved havet som er 5×50 meter. Bassinet kan ses fra vejen. I bassinet bevæger vandet sig anderledes end vandet ved kysten lige ved siden af. Når man går derned vil man opdage at bassinet har forbindelse til havet gennem en flere hundrede meter lang grotte mod vest. Fra den rigtige vinkel kan man se lyset hele vejen gennem grotten.
Vejen til Syðradalur er smal og ikke i så god stand, men det er turen værd, for der er flot udsigt. For enden ligger så Syðradalur, hvor der kun ligger nogle ganske få huse og en bondegård. Man kan gøre sig tanker om hvor isoleret man har været herude før vejen blev lavet.
Efter denne tur kan man måske bygge lidt på fra en af de andre dagsture. Man kan eventuelt tage færgen til Sandoy og udforske lidt der.
God tur!