Der findes mange havfugle på Færøerne. Man mener, at der er omkring 2 millioner par, og at se disse er helt sikkert en af hovedgrundene til, at rejsende kommer hertil.
Føden
Der er stor forskel på, hvordan havfuglene finder deres føde, og hvordan de er tilpassede de forskellige livsformer. Nogle havfugle, som f.eks. ride, mallemuk og lille stormsvale, kan ikke dykke og lever derfor af den føde, de finder på og lige under havoverfladen. Sulen og ternen kan derimod dykke ned under overfladen, mens lunde, alk og lomvie kan dykke helt ned til 50-180 meters dybde. Edderfugl, tejst og topskarv holder sig tæt ved land, hvor de dykker ned til bunden. Kjoverne lader andre fugle, som f.eks. ride og lunde, fange deres føde for så at stjæle den fra dem i luften.
De fleste fanger føden inden for nogle få kilometer fra land, men mallemuk, skråpe, stormsvale og også sule kan dog flyve langt efter føden.
Forplantningen
Alle havfugle skal have et fast underlag til deres rede og æg, og derfor kommer de på land i ynglesæsonen. De fleste er samlede i kolonier på store fuglebjerge, der rummer lomvie, alk og ride, på hylder i fjeldsiden, mens mallemukken ikke er så krævende og bygger rede i de dele af fuglefjeldet, der bedst passer til dem.
Trækket
Så snart ungerne er flyvefærdige, forsvinder havfuglene fra fuglefjeldene og spredes vidt omkring på havet. Lomvierne trækker til Norge og Nordsøen om vinteren, mens en del af de engelske og islandske lomvier kommer hertil. Om vinteren er islandske alker her sammen med søkongerne, der kommer længere nordfra. Sulerne findes i Nordatlanten hele året, men en del, især de unge, trækker sydpå til havet ud for Nordafrika.
Bestandenes størrelse
Naturlige variationer i havet er årsag til, at havfuglebestande varierer. At mallemuk først kom til Færøerne tidliget i 1800-tallet, for siden at blive den mest almindelige havfugl, er nok den største ændring i nyere tid.
Med undtagelse af mallemuk og sule har der været en nedgang i havfuglebestandene siden sidst i 1850’erne. Nedgangen sidst i 1980’erne skyldtes en meget lav fødeproduktion i havet omkring Færøerne. Nedgangen viste sig også i lunde-, ride- og ternebestandene, samt i hele det færøske samfund på grund af det dårlige fiskeri i årene, der fulgte.
Jagten
Havfugle har altid haft betydning i den færøske husholdning, og jagten på dem har i nogle tilfælde ført til nedgang i de lokale bestande. Der var især lomvie og lunde, man fangede, men man tog også sule, gammel såvel som ung, mågearter, ride, topskarv og almindelig skråpe. Man fanger stadig den voksne ikke-ynglende lunde, men mallemukungen er nok den, der bliver fanget flest af. Det er i dag kun tilladt at skyde alkefugl om vinteren, og fangsten er derfor betydeligt mindre idag.
Trusler
Havfuglene er meget sårbare i ynglesæsonen, når de er på land, og derfor yngler de ofte på ufremkommelige steder. Der er meget vigtigt, at de får fred og ikke forstyrres af hverken jagt eller turisme.
Rotten har været til meget stor skade, for lunde, almindelig skråpe og lille stormsvale, hvor den kan komme til ynglepladserne. Man gør derfor, hvad man kan, for at rotten ikke skal sprede sig.
Kilde: visit-faroeislands.com