Grottekoncert i Klæmintsgjógv

Indgangen til Klæmintsgjógv

Indgangen til Klæmintsgjógv

I juni 2010 aflagde Dronning Margrethe et besøg på Færøerne og skulle i den anledning til grottekoncert i Klæmintsgjógv på Hestur.

Jeg fik lov at komme med ‘bag scenen’.

Klæmintsgjógv

Denne scene er noget helt for sig selv. Naturen har i årtusinder bearbejdet og udvidet kløften ‘Klæmintsgjógv’ til det den er i dag: En underjordisk katedral der er 400 meter dyb og 50 meter høj. Grotten er kun tilgængelig fra søsiden, og KUN i stille vejr. Dybest inde i grotten kan man – med besvær – springe i land fra en gummibåd og klatre op på en repos, hvor musikerne fremfører deres kunst.

Klæmintsgjógv

Klæmintsgjógv

Her er meget mørkt, og der går et stykke tid før øjnene har vænnet sig til mørket. Ørerne bliver dog forkælet fra første sekund – vand der drypper ned fra den 50 meter høje hvælving, havet der bruser, stemmerne fra de andre i båden bliver til hvisken. Grottens størrelse og udformning giver en helt fantastisk akustik, der er ganske ubeskrivelig – den skal opleves.

Utroligt at forestille sig at denne fredelige grotte i den grad raseres af vinterstormene.

Nu er øjnene ved at have vænnet sig til mørket, og et kæmpe rum viser sig. Klippevæggene og loftet er malet af alger i forskellige farver, krystaller glimter hist og her. Alle størrelsesforhold forsvinder her, du kan ikke fornemme hvor stort rummet er før musikeren som en ganske lille skikkelse træder frem fra skyggen og ud i en smule lys der reflekteres fra hulens indgang 300 meter væk.

At en enkelt person kan fylde dette store rum med toner – akkompagneret af havets brusen – er helt fantastisk.

Se nedenstående klip, som egentlig bare er en lydtest, og læg mærke til hvor længe tonerne bliver hængende.

Så kommer Dronningen og en håndfuld både ind i grotten og slukker motorerne. Vi der er inderst i grotten blændes af lyset udefra. Bådene står som sorte silhuetter. Er Hun der? Det er ikke til at se.

Stilhed… Nu begynder det…

Torben Snekkestad

Torben Snekkestad

3 musikere placeret forskellige steder i grotten akkompagnerer hinanden med forskellige instrumenter. Grotten fyldes med lyd. Det er vanskeligt at vurdere hvor lyden kommer fra, for den reflekteres fra alle sider. 20 min efter er koncerten slut. Majestæten og hendes følge giver bifald, og tøffer ud af grotten igen. Stilhed igen…

Halvdelen af folkene på land bliver hentet ud i lyset igen. Tre af os bliver tilbage. Kristian Blak, Torben Snekkestad og undertegnede. Nu er det turisternes tur til at opleve grottekoncerten. Det bliver en solokoncert af Torben Snekkestad, en nordmand bosiddende i Danmark. Normalt spiller Kristian Blak i grotten, men i dag får Torben Snekkestad tjansen.

Grottekoncert

Grottekoncert

Der går en time før turisterne ankommer og tanken slår mig: Vi sidder dybt inde i en grotte omgivet af koldt vand, og ingen kommunikationsmidler kan nå herind. Vi håber de husker at hente os. Hvad nu hvis det blæser op?

Tiden går med at fundere lidt over tingene, udforske grotten lidt. Kristian Blak går de 100 meter ind i bunden af grotten og begynder spontant at synge. Torben Snekkestad svarer med sang. Grotten fyldes med sang. Det lyder som om begge to står lige ved siden af mig, selvom der er 100 meter imellem. Denne grotte er åbenbart også fortrinlig til sang.

Jeg er egentlig kommet med for at fotografere, men jeg tænker at jeg vil prøve at optage lidt lyd med min mobiltelefon. Torben Snekkestad stiller sig op og giver en solokoncert – i dobbelt forstand. Han er ene om musikken og jeg er den eneste publikum. Sikke en ære.

Nu høres der motorstøj. Næste hold publikum ankommer.

Torben Snekkestad sætter sig på klippen og begynder sin grottekoncert. Koncerten er delt op i fire klip. Bær over med billedkvaliteten. Det er trods alt kun en mobiltelefon der har optaget det:

Grottekoncert Part 1:

Grottekoncert Part 2:

Grottekoncert Part 3:

Grottekoncert Part 4:

Koncerten er slut, publikum klapper og forsvinder stille ud af grotten. Stilhed igen…

Lidt senere kommer gummibåden ind igen for at hente os. Musikinstrumenter, kameraer og lygter pakkes ned og kommer med besvær ud i gummibåden. Vi fortøjer et nyt reb på klippen (det gamle var hærget af bølgernes rasen) så de næste der skal op på klippen kan gøre det nogenlunde sikkert. Så firer vi os forsigtigt ned ad den skrå klippe og springer ud i båden når der kommer en gunstig bølge. Havet bestemmer alt…

Norðlýsið

Norðlýsið

Vi siger farvel for denne gang. Vi har opholdt os i det sparsomme lys i tre timer og kniber øjnene sammen idet vi kommer ud i dagslys. Solen skinner på fuglefjeldene. Træskibet Norðlýsið ligger og venter. Grej og mandskab kommer op i skibet. Nu skal vi tilbage til Tórshavn. Musikere, mandskab og turister får sig en snak mens der sejles.

I de kommende måneder spilles der flere koncerter her ude. Spiller man koncerter her om 100 år? Om 1000 år? Hmm… Måske skulle man have lavet et lille hulemaleri?!? Bare for at forvirre forskerne!

Tak til Kaptajn Birgir Enni og Norðlýsið for sejlturen.

Tak til Torben Snekkestad for musikken.

Tak til Kristian Blak og Pladeselskabet TUTL for at have opbygget denne tradition for koncerter i denne og andre grotter rundt om på Færøerne.

Kasper Solberg – Færøerne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *