Mykines – Færøernes perle

Virkeligheden overstiger alle forventninger på Mykines

Mykines

Mykines

Der kan ikke siges for mange rosende ord om Mykines. Alle der har været derude siger noget i stil med: Vi havde hørt en masse godt om øen, men virkeligheden overstiger alle forventninger.

Jeg vil her forsøge at forklare lidt om stedet. Og jeg tør næsten æde mit tastatur på at du alligevel vil blive positivt overrasket i virkeligheden.

Mykines – Et fugleparadis.

For nylig tog vi til Mykines for at nyde naturen og fotografere fugle. Vi skulle have en enkelt overnatning og havde bestilt logi i ‘Det Gule Hus’, et ældre færøsk hus som delvis er beboet, delvis udlejes til turister.

Lørdag kl 10:20 mødte vi op i Sørvágur ved båden Brynhild der tager 40 passagerer. Der var dukket 70 op, men kun de 40 der havde reserveret plads kom med. (Husk at reservere!) Timeplan ses her. Man anbefaler at planlægge sin tur til Mykines først på ferien, for vejrforholdene kan drille meget. Så burde det være muligt at ændre plan og nå det senere.

Nå, men vi kom altså afsted. Selvom det er en hurtigt sejlende båd tager det alligevel 40 minutter at sejle til Mykines.

Sejlturen

Lunder på havet

Lunder på havet

Vi havde store forventninger til at se lunder (Søpapegøjer), og allerede efter få minutters sejlads ser vi de første lunder i vandet. ‘knips, knips’… der fotograferes på livet løs…

Tidevandsstrømmen er stærk idag, så båden slår et sving ind bag Mykines så vi kan komme rigtigt op mod strømmen. Allerede her får vi et flot syn af de stejle, forrevne klipper og huler og grotter. På disse næsten lodrette klippevægge kan vi se små uldtotter vandre rundt – FÅR. Og hvor der er får, kommer der mennesker. En lokalkendt fortæller hvordan mennesker kravler ned et helt bestemt sted og går yderst på klippeafsatsen med får og materialer. Færinge er virkelig villige til at sætte liv og helbred på spil for et godt stykke kød. Det siges at ‘Mykines-kød’ er det bedste.

Efterhånden som vi nærmer os den fjerneste ende af Mykines – hvor fuglene især holder til – forøges antallet af fugle betragteligt. ‘Knips, knips, knips, knips…!

Nu ankommer vi til havnen på Mykines, et lille naturligt indhak i den forrevne kyst. Til venstre en lille landgang, til højre en lodret klippevæg med mange hundrede Rider på deres reder.  ‘knips, knips..’

Idag er der stille vejr, så det er nemt at komme i land. Andre gange kan det være vanskeligt eller ligefrem umuligt.

Tejst med fisk i næbbet

Tejst med fisk i næbbet

Fra havnen går en smal sti op mod bygden. Efter 10 meter støder vi på en Tejst som tilfældigvis har bygget sin rede under stien, så den er rimelig forstyrret af de 40 mennesker der pludselig tramper henover dens hjem. Den har fisk i næbbet. Ungerne må være sultne. ‘knips, knips, knips…’

Efter at have læsset bagagen af og indtaget en bid brød går turen ud mod ‘MykinesHólm’, den vestligste del af Mykines. Det er egentlig en ø for sig selv forbundet til hovedøen med en 40 meter lang bro i 35 meters højde. Mykinesholm ligger ovenikøbet i en anden tidszone end resten.

Lunde med sild i næbbet

Lunde med sild i næbbet

Vi starter turen med at vandre op fra bygden til fjeldryggen i 125 meters højde. Herfra er der skråt ned til bygden på den ene side, og lodret ned i havet på den anden side. Her sidder de første lunder og hygger sig. ‘knips, knips…’ Efterhånden ser vi flere og flere lunder, og fotograferingen intensiveres betragteligt. Der er masser af forskellige fugle i luften, fårene bræger og havet brager mod kysten 125 meter under os. ‘knips, knips…’

Gærdesmutter

Gærdesmutter

Gærdesmutte

For at komme over på Mykinesholm skal vi nu ned til broen der ligger i 35 meters højde. Vi kommer dertil ved at gå ad en stejl, smal siksak sti. Dette er Gærdesmutternes domæne. En håndfuld af disse små brave minifugle har bygget reder i klippesprækkerne langs stien. Den ene gærdesmutte er MEGET modig og forsøger at skræmme mig væk, meeeeen….. ‘knips, knips, knips, knips…’

Lunder

Søpapegøjer - Lunder

Søpapegøjer – Lunder

Nogle få meter længere nede af stien begynder ‘Lundelandet’. Området kaldes ‘Lamba’. Her yngler lunder i titusindvis. Vi vader nærmest rundt i lunder. Lunder bygger deres reder i underjordiske huler, og vi må se os godt for for ikke at træde i en sammenstyrtet hule. Lunderne tager ikke hensyn til stien men underminerer den nærmest. Her tager vi et hvil og fotograferer løs af lunderne der gerne poserer på nært hold. Lunder er ualmindeligt søde at se på, og så er de utroligt kluntede. De går kluntet, svømmer kluntet, flyver kluntet og lander og letter kluntet. Og så LYDER de ovenikøbet sjovt. De er bare skønne. Underholdningsværdien er enorm! ‘knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips……!’

Søpapegøjer - Lunder

Søpapegøjer – Lunder

Lundebestanden er desværre i enorm tilbagegang. De sidste 6 år har det været sparsomt med føde så mange af lunderne er døde af sult, æg og unger er blevet forladt. Aldrig har der været så få lunder. Måske er det kun et spørgsmål om en håndfuld år før der ikke længere ses lunder herude. En forfærdelig tanke.

Broen til Mykineshólm

Broen til Mykineshólm

Broen til Mykineshólm

Nu er vi næsten nede ved vandet igen. Her er broen. I 35 meters højde bevæger vi os over den 40 meter lange bro som vugger blidt i takt med vores fødder. Vi skal lige have en stor sten med ud som vi kan smide i vandet. Vandet står til alle sider idet stenen med et drøn rammer havet. Dusinvis af fugle springer forskrækket af rederne på klippesiderne men flyver hurtigt på plads igen.Også her fra broen kommer vi ganske tæt på fuglene og deres reder.

Rider i rede

Rider i rede

Her skærer tidszonen igennem og går fra GMT 0 til GMT -1, og vi går og joker med at vi så har en time mere til rådighed ude på holmen.

Suler

Suler

Suler

Ude på spidsen af Mykineshólm er Sulernes domæne. Disse store flotte fugle med et vingefang på knap 2 meter svæver elegant og lydløst rundt i vinden på Færøernes allervestligste punkt. ‘knips, knips, knips…’ Mykines er det eneste sted på Færøerne de yngler. De gør det til gengæld også i stor stil. Især på de tre klippetoppe herude er befolkningstætheden ufattelig. Sulerne sidder helt tæt. Her er adskillige fugle pr. kvadratmeter. Sulerne har ynglet her i hundreder af generationer, så de ‘nye’ fugle er nødt til at finde en anden yngleplads, derfor er en stor del af Mykines’ bagside også præget af suler.

Fyrtårnet

Fyret på Mykines

Fyret på Mykines

Nu har vi igen bevæget os op i 125 meters højde. Her, øverst og yderst på Mykineshólm står det gamle rød/hvide fyrtårn. Når Færøerne rammes af vinterorkanerne er dette et af de allerværste steder at opholde sig. Med vindstød på flere hundrede kmt er det ikke uden grund at dette fyrtån holdes fast af barduner. Heldigvis er vejret godt idag. Fra dette punkt er der ‘frit udsyn’ til USA. Heroppe kan vi også tydeligt se hvordan tidevandet smyger sig uden om Færøerne og skaber hvirvelstrømme og enorme bølger.Vi støder også på resterne af et bombeskjul fra 2. verdenskrig.

Sæler

Sæler

Sæler

Heroppe kan vi høre nogle mærkelige lyde. Lidt ligesom hunde der hyler. Hvad er det? Det er en sæl….! ‘knips’ Nej, vent! Ikke bare en, men en hel flok! Fra denne afstand trode vi bare det var sten på klipperne, men det er sæler i massevis. Med kikkert og kamera kan vi se hvordan de ligger og varmer sig i solen. De ligger i flokke fordelt på forskellige klipper. Herfra tæller vi ca 200 sæler. ‘knips, knips, knips…’ En anden gang må vi tættere på med båd.

Mykines Bygd

Mykines bygd

Mykines bygd

Nu går vi tilbage ad samme vej som vi kom, og fascineres igen af de ting vi stødte på på vej ud. Trætte og sultne kommer vi tilbage på højdedraget ovenover Mykines Bygd. Denne bygd var engang en af de største på Færøerne. Nu er her kun 10-15 fastboende personer tilbage. Resten af husene er sommerhuse. Mælkesyren summer i benene på vej ned af den sidste skråning. Pyha, hjemme.Vi hilser på beboerne i huset og naboerne. Alle er gæstfrie og byder på kaffe og kage og en god historie om gamle dage.

Nu skal der spises og soves, for i morgen går vi modsat vej. Mod øst op til øens højdepunkt, Knúkur (560m).

Dag 2

Efter en frisk morgentur ud i lundeområdet fra i går og efterfølgende morgenmad, går turen nu op mod Knúkur. Selvom Knúkur er knap 4 gange så høj som Mykineshólm er turen efter sigende ikke ret meget hårdere, for stigningen er ikke ret stejl.

På toppen er der efter sigende en fantastisk udsigt over hav, dale og øer. Efter kort tid møder vi en lokal som lige har været der oppe på en ATV motorcykel og han fortæller os at netop idag er udsigten ualmindelig flot. Så vi glæder os meget. Vi kan dog på afstand se tågebanker nærme sig på havet, så vi noterer ruten med GPS og kompas i tilfælde af at der skulle blive tåget.

På vej op fra bygden går vi langs nogle stengærder der må være hundreder af år gamle. Disse bruges stadig til at holde styr på kvæget. Efter kort tid støder vi på Hjejler, Dobbeltbekkasiner, Spover, Terner og Almindelig Kjove.

StorKjove

Storkjove

Storkjove

Ganske pludseligt gør en StorKjove opmærksom på at vi altså befinder os i dens territorie. Det gør den ved lydløst at dykke i høj fart og skrige højt ganske få cm fra hovedet. Choooookkkk!!!!! Hjertet sidder helt oppe i halsen og adrenalinen pumper efter denne forskrækkelse. Den har også en mage og disse to skiftes til at angribe fra forskellige vinkler. Skræmmende og fascinerende. StorKjover har et vingefang på ca 125-140 cm. ‘knips, knips, knips, knips…’

Vi går lidt videre. For fyrre år siden forulykkede et fly nær toppen af Knúkur, og det siges at man stadig kan se sporene i landskabet. Min kammerat som er pilot i det færøske flyselskab fortæller i detaljer om hvad man ved der skete, men også at der stadig er tvivl om HVORFOR det skete. Han har ikke været her før, så vi er lidt i tvivl om hvor vi skal lede.Vi finder dog rent tilfældigt en flydør der stikker halvt ud af en jordvold, så det må være lige i nærheden. Det er ret underligt at finde en flydør der har ligget i området i fyrre år efter ulykken. Der må fare en masse tanker igennem hovedet på min kammerat som jo er pilot.

Tåge

Tåge på Mykines

Tåge på Mykines

Lige med ét vælter tågen fra havet op over Mykines og hen over os. Sigtbarheden er ca 10 meter. Vi kan slet ikke fornemme hvordan noget vender eller hvor bygden er. En meget vigtig forholdsregel når der bliver tåget på Færøerne er at sætte sig ned og vente til det klarer op. Hvis man følger en vardesti må man kun gå videre hvis man tydeligt kan se den næste varde. Men herude er der ingen varder. Så vi sætter os og spiser vores madpakke.

Ærgeligt, vi er kun få minutters gang fra toppen, men når Mykines er omgivet lodrette klippevægge må vi lade fornuften vinde over lysten til at gå videre. Efter en times tid er der stadig tåget, så vi beslutter os for forsigtigt at søge ned mod bygden igen. Telefonisk giver vi besked til nogle i bygden om hvor vi er og hvilken vej vi går. Vi havde jo noteret med GPS og kompas hvor vi var. Vigtigst var det at finde hen til et hegn vi havde gået langs på vej herop.

Storkjove angriber

Storkjove angriber

Tågen forhindrer åbenbart ikke StorKjover i at flyve, så da vi kommer ind i deres territorium bliver vi endnu engang angrebet. Denne gang har fuglene den fordel at de forsvinder i tågen hele tiden, så vi er helt uforberedte på fuglenes næste angreb. Pludselig kommer en skikkelse ud af tågen og lavt hen over hovedet. Vi kaster os til jorden og råber af en blanding af forskrækkelse og begejstring. Det er længe siden jeg har fået et sådant adrenalinkick. ‘knips, knips, knips…’

Heldigvis finder vi hurtigt et hegn vi kan følge ned til bygden igen. Vi nåede ikke op til Knúkur, men så har vi da en anledning til at tage til Mykines igen.Halvvejs ned mod bygden kommer vi ud af tågen.

Mykines

Mykines

Det var blevet til et lavt skydække, så selve bygden lå fri for tåge. Så kunne vi da bruge et par timer på at kigge på de gamle huse i bygden, og forestille os hvordan livet har været i gamle dage. ‘knips, knips…’

Hjem igen

Nu nærmer vi os tiden for at skulle med båden hjem. Endnu en gang står her mere end de 40 mennesker båden er godkendt til, men vi har heldigvis reserveret. Båden ankommer og folk går ombord. Pludselig lægger den fra land uden os! Hey, vi har reserveret, vi skal hjem idag hvis vi skal nå flyet i morgen!

Forklaringen var at den rigtige båd havde motorproblemer, så en anden båd sat istedet. De havde ikke fået listen over reservationer. Så med et løfte om at ville sejle en ekstra tur for at hente os får vi 2 ekstra timer på Mykines. Det gjorde egentlig ikke noget, for vejret var dejligt. Og så fik vi næsten båden for os selv da den hentede os senere.

Vi valgte at tage det som en del af den færøske charme: ‘Vi når det nok!’

Tindhólmur & Drangarnir

Tindhólmur & Drangarnir

Med solnedgangen bag Mykines går turen mod ‘fastlandet’. Skipperen Gunnar Skúvadal der normalt sejler til Vestmannabjergene gav os en skøn tur hjem. Som bonus sejlede han bag om Tindhólmur og Drangarnir ud for bygden Bøur. ‘knips, knips, knips…’ En skønne dag vil jeg ud PÅ Tindhólmur, men så skal jeg først finde en flink mand med båd der vil sejle derud.

Tak til Mykines for din gæstfrihed. Jeg har været her ca 10 gange fra jeg var en lille dreng til nu, og skal helt bestemt herud adskillige gange mere. Uanset vejr og årstid vil Mykines altid være min yndlingsdestination. Mykines! På snarligt gensyn!

Kasper Solberg

Nyttig information:

  • Husk at reservere plads på båden. 40 pladser. Info på Ssl.fo
  • Man kan tage helikopteren den ene vej. 9 pladser. Info på Atlantic.fo
  • Planlæg turen først på ferien. Så er der plads til aflysninger/ændringer.
  • Der er mange flåter på Mykines. Tag de nødvendige forholdsregler og check hver dag for flåter.
  • Man kan tage på endagsture til Mykines. Du har ca 5-6 timer på øen. Det er nok til at komme ud til MykinesHólm og tilbage.
  • Man kan også overnatte derude. Gula Húsid eller Kristianshús
  • Se mange flere billeder af Mykines på Myndasavn.fo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *