Spring til indhold

Solformørkelse 2015

Færøerne er meget omtalt i alverdens medier fordi det er et af de eneste steder i verden solformørkelsen (solar eclipse) kan ses i 2015.

Solar Eclipse - Solformørkelse?
Solar Eclipse – Solformørkelse?

Jeg skal selvfølgelig ud og fotografere det. Og hvis det på en eller anden måde er muligt vil jeg lægge link til live cams her.

Vend tilbage for at se hvad der dukker op 🙂

Sandsynligheden for en klar himmel den 20. marts er desværre ikke særlig stor, men vi håber det bedste.

 OPDATERET:

Solformørkelsen er nu overstået, og jeg kan roligt sige, at der nok var flere nerver på her end ved nogen anden solformørkelse.

Det færøske vejr er nemlig særdeles drilsk, især om vinteren.

I dagene op til solformørkelsen skiftede vejrudsigten meget, og på selve dagen ville opklaringen først komme en times tid EFTER solformørkelsen. Men opklaringen ville komme fra nordvest, så vi kørte til et nordvestligt udsigtspunkt mellem bygderne Sandavágur og Miðvágur på øen Vágar. Det gav pote!

Da vi ankom varvar der tæt skydække og regn, men efterhånden klarede det mere og mere op, og blev til sidst stort set skyfrit nogle få minutter før den totale formørkelse (Total Solar Eclipse). Derefter trak skyerne sig sammen igen og regnen kom igen og gav problemer for flytrafikken.

Det var en meget spektakulær oplevelse, som slet ikke kan beskrives. Men måske kan man få en fornemmelse ud fra billeder og video længere nede.

Efter solformørkelsen har jeg set de billeder og videoer der blev optaget på Færøerne, og det ser ud til at vores placering var den eneste rigtige. Selv de store nationale og internationale tv-stationer gik glip at den store oplevelse.

Her er nogle billeder og en timelapse:

Timelapse fra solformørkelsen på Færøerne 2015

Solformørkelse, halvmåneformet
Solformørkelse, halvmåneformet
Total Solar Eclipse, Faroe Islands, Corona
Total Solar Eclipse, Faroe Islands, Corona
Sekunder før den totale solformørkelse. Bemærk at månens skygge formørker himmelen i venstre side.
Sekunder før den totale solformørkelse. Bemærk at månens skygge formørker himmelen i venstre side.
Under selve solformørkelsen ændredes lyset totalt
Under selve solformørkelsen ændredes lyset totalt

Det færøske band ‘Hamferð’ indspillede en musikvideo live under solformørkelsen. Resultatet er nok det der allerbedst viser oplevelsen af en solformørkelse. Skru op for lyden, læn dig tilbage, og nyd hele oplevelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *