Spring til indhold

Varder på Færøerne

  • af
Varder
Gammel mosbegroet varde på Færøerne

For ikke så forfærdelig mange år siden var der ikke biler og veje på Færøerne. Hvis man skulle fra én bygd til en anden, foregik det med robåd eller til fods over fjeldet. Helt indtil 2004 var vardestien over det 400 meter høje fjeld måden man kom til Gásadal på Vágø.

For den uvante kan de færøske fjelde være farefulde. Der kan være kløfter, klippeafsatser eller andre faremomenter. Især den tåge der pludselig opstår kan være yderst farlig, og du kan hurtigt miste orienteringen.
Heldigvis er der vardestier imellem stort set alle bygder på Færøerne.

Varderstier er et ældgammelt stisystem. Det består af 1-2 meter høje stendysser med 50-200 meters mellemrum. Varderne markerer stien mellem to bygder. Det er altid den mest optimale vej mellem bygderne. Ikke nødvendigvis den korteste, men en kombination af afstand, bekvemmelighed og sikkerhed.

Tåge på Færøerne
Tåge på Færøerne

I klart vejr er den optimale vej ofte tydelig, og vardernes funktion synes mindre vigtig. Man lægger knap nok mærke til varderne. Men i dårligt vejr, især tåge, forstår man pludselig vardernes betydning.

I tåge er sigtbarheden ofte kraftigt reduceret, men lige dér, midt i alt i det grå, står varden som en mørk silhuet og viser hvor du skal hen. Mens man i klart vejr kan se mange varder samtidig, kan man i tåget vejr ofte kun se én varde. Når du er gået hen til den, kan du se den næste osv.

Hvis du går i fjeldet på Færøerne og tågen kommer rullende, er det livsvigtigt at følge vardestien. Hvis du er kommet bort fra stien, eller af anden årsag ikke kan se den næste varde, skal du forholde dig i ro og vente på at det klarer op.

Vardestier
På kortet ses vardestierne med stiplede linier

Det århundredgamle stisystem er mere omfattende end nutidens veje til biler. På grund af vejenes bredde og bilers begrænsede evne til stejle opstigninger, føres man ofte ad store omveje, og ofte gennem andre bygder.
Vardestierne derimod forbinder ofte hver bygd med adskillige andre samtidig. Dette net af forbindelser består af imponerende 800 km stier og 3.800 varder. Sammenlign det med det faktum at Færøerne kun er knap 1.400 km2.

Når du planlægger en vandretur ad en vardesti bør du først undersøge et detaljeret kort, som for eksempel Kort og Matrikelstyrelsens kort for at finde ud af hvor stien starter og slutter. Undersøge hvor lang tid det vil tage. Fortæl altid nogen hvor du går hen.
Stiens første varde kan som regel ses fra bygden.

Husk at FØLGE stien. Den er der af en årsag.
Gå ingen steder hvis ikke du kan se den næste varde.
Hjælp med at vedligeholde varderne. Er der faldet en sten af, så læg den på igen, så de kan bestå i mange generationer endnu.