Grindedrab! Alt andet må vente!
OBS! Jeg har valgt at fjerne billederne fra denne artikel for ikke at provokere nogen. Jeg har også oplevet at mine billeder blev kopieret og brugt ulovligt af miljøorganisationer.
Jeg er hverken fortaler for, eller modstander af grindedrab. Jeg har smagt grindekød et par gange, men det falder ikke i min smag.
Jeg har ikke været tilskuer til grindedrab siden jeg var en lille dreng. Er altid kommet for sent, eller ikke fået besked overhovedet. Men efter at være begyndt at fotografere har jeg været på udkig efter muligheden for at få det perfekte billede. Selvom jeg har boet på Færøerne i knap 20 år er det endnu ikke lykkedes mig at se et grindedrab fra start til slut, så jeg har et meget stort ønske om at se fænomenet fra start til slut, og ikke mindst at fotografere det. Blandt andet for at kunne lægge et par billeder på denne hjemmeside. Jeg har allieret mig med adskillige venner og bekendte om at de skal give besked hvis de hører eller ser noget. Nu har jeg kørt forgæves og for sent mange gange. Vil det nogensinde lykkes?
Ja…..
Det er en fredag aften. Jeg er inviteret til spisning hos nogle gode venner. Tøjet er er pænt og håret er ordnet, skoene pudset.
10 minutter før afgang kommer der en sms og to telefonopkald: Grindaboð! Í Havn!
Man har spottet en flok grindehvaler, og alle der har en båd styrter hen til havnen, kaster fortøjningerne og sejler så hurtigt som muligt ud og hjælper til med at jage flokken ind mod den nærmeste godkendte strand. I dag er det stranden mellem Argir og Tórshavn der er nærmest.
Når der er ‘Grindaboð’, kan alt andet være ligemeget. Maden får lov at brænde på, gæsterne må vente, arbejdere forlader arbejdspladsen, al trafik går i stå, skoler rømmes for elever og personale. Når det sker kan du være sikker på at der er ‘Grindaboð’ i nærheden!
Det samme var tilfældet for mig. Selvom jeg egentlig skulle ud at spise fint, måtte det for en gangs skyld komme i anden række. Nu er det ‘Grindaboð’ der gælder. Heldigvis bor jeg kun 2 minutters løb fra stranden, så med kamera under armen nåede jeg ned til stranden et par minutter før hvalerne gjorde landgang.
Det var et imponerende syn med hundredvis af mennesker i nærheden af stranden, ca 100 både der danner en kæde og en flok grindehvaler der flygter i panik. Desværre for hvalerne flygter de ind mod stranden som de ikke kan ‘se’ med deres ‘sonar’. Folkene på bådene slår på båden med stokke og andet der kan larme – for at skabe yderligere panik under vandet.
Jeg undrer mig kort over at der kun er et par mennesker på selve stranden. Det er vist noget med at hvis der er mennesker på stranden, vil hvalerne forsøge at svømme en anden vej. Men SÅ sker der noget! Idet de første hvaler svømmer fast på stranden giver en myndighedsperson signal og så løber alle mennesker ned fra græsskråningerne og ud i vandet så hvalerne så hurtigt og humant som muligt kan blive aflivet. Det går meget stærkt.
Hvalerne aflives ved at en lang skarp kniv stikkes ind i rygmarven og hele vejen rundt om halsen, så de mister bevidstheden og dør på få sekunder. Hovedpulsåren skæres også over i denne forbindelse og derfor farves vandet blodrødt på kort tid.
Jeg står desværre på den forkerte side af stranden og åen – i mit pæne tøj. Men jeg MÅ og SKAL tættere på for at få de billeder….! Så jeg smider hurtigt skoene og vader så ud i det kolde vand med tøj og det hele. Men jeg vil endnu tættere på, så jeg vader ud i det blodrøde vand så det står mig til lårene. Her står jeg så mellem mænd og hvaler og kan fra forreste række fornemme hvor roligt og organiseret det hele foregår. Men stemningen er høj. Det er flere år siden der sidst var grindedrab i Tórshavn, så folk ser frem til et festmåltid. Adrenalinen pumper også i blodet, for mænd imellem hvaler er ikke en helt ufarlig opgave. En enkelt hval gør da også modstand – eller om det er nerver ved jeg ikke – ihvertfald slår den nogle kraftige slag med halen så alle i 10 meters omkreds (mig inklusivt) bliver ramt af blodigt vand.
Hvalerne er knap nok aflivet før der bliver bundet et reb om halen og de bliver trukket hen til den nærmeste havn hvor udbyttet måles, vejes, opskæres og fordeles.
Nu har jeg fotograferet det jeg skulle, og vader hjem i vådt tøj. Det skal hjem og skylles grundigt. Så frem med noget nyt tøj, og så ud til vennerne der har maden i ovnen.
‘Undskyld, jeg kommer for sent. Der var grindedrab’
‘Det ved vi. Vi var der også!’
Lidt mere fakta:
Færøerne er berømte og berygtede på den internationale scene for ‘Grindedrab’. Et meget udskældt fænomen som i tidligere tider var decideret nødvendigt for at sikre øboernes overlevelse.
Færøerne er idag et velhavende samfund med nem adgang til importerede madvarer. Men grind er stadig et uundværligt element i både køkken og tradition. Både kød og spæk spises med største velbehag.
I gamle dage tog man ikke det store hensyn til om drabet var humant eller ej, for det handlede om overlevelse. Man var afhængig af kødet og spækket. Så mange gange blev hvalerne drevet op på uegnede stenede kyster og ikke altid aflivet hurtigt.
Idag er der en masse regler der overholdes for at drabet kan foregå så humant som muligt. For eksempel er det kun på nogle få udvalgte strande man må have grindedrab. Der er også regler for hvilke redskaber man må benytte. Og kun ganske få specialuddannede mænd får opgaven med at aflive hvalerne.
Med billeder af blodrødt vand og mænd med blod på tøj og i ansigtet er det idag nemt at oppiske en stemning om ‘dyrplageri’ og ‘blodrus’, og det er ikke altid den fulde sandhed der fortælles. Men bevares, idag er det nok mere tradition og god mad end ren og skær overlevelse der driver værket.
Man anbefaler at man ikke spiser grindekød ret ofte da det indeholder store mængder tungmetaller. Gravide må ikke spise det overhovedet.
Jeg tror faktisk også at den færøske turistindustri ville få det endnu bedre hvis man helt holdt op med at jage grind. Ihvertfald har jeg modtaget adskillige ‘hademails’ gennem Færøerne.dk da mange tror det er Færøernes officielle kanal.
I perioder forsøger miljøorganisationer og aktivister at påvirke holdningen lokalt og internationalt med annoncer og opfordringer til boykot. Der sendes også mange postkort og breve for forsøge at påvirke holdningen.
Læs mere info på Whaling.fo