Kategori: Turisme

På Færøerne bruger man færøske kroner som officiel valuta. Færøske kroner har samme værdi som danske kroner (DKK), da de er en lokal udgave af den danske valuta. Her er en detaljeret forklaring på, hvordan valutasystemet fungerer på Færøerne:

Færøske kroner

• Færøske kroner (ISO-kode: DKK) er den officielle valuta på Færøerne.
• Selvom Færøerne er en del af Kongeriget Danmark, udsteder de deres egne sedler, der er designet med færøske motiver og symboler.
• Færøske kroner er 1:1-par med danske kroner, hvilket betyder, at de har samme værdi og kan bruges i udveksling med danske kroner uden nogen form for kursforskelle.

Sedler og mønter

• Færøske sedler findes i følgende pålydende værdier:
• 50 kroner
• 100 kroner
• 200 kroner
• 500 kroner
• 1000 kroner
• Mønterne er de samme som i Danmark og findes i værdierne: 50 øre, 1 krone, 2 kroner, 5 kroner, 10 kroner og 20 kroner.

Brug af danske kroner

• Danske sedler er også fuldt ud accepteret på Færøerne, og mange steder vil du opleve, at både færøske og danske sedler cirkulerer side om side.
• Det er almindeligt, at man modtager danske kroner som vekselpenge, selvom man betaler med færøske sedler.

Betalingsmetoder

• Kontanter er stadig udbredt på Færøerne, men de fleste steder accepterer også kortbetaling, herunder internationale kort som Visa og Mastercard.
• Mobile betalingsløsninger som MobilePay er endnu ikke blevet indført på Færøerne.

Veksling og hæveautomater

• Hvis du rejser til Færøerne, kan du veksle penge i banker eller bruge hæveautomater (ATM’er), der findes i større byer som Tórshavn.
• Da færøske kroner ikke handles internationalt, kan det være en fordel at veksle eventuelle færøske sedler til danske kroner eller en anden valuta, før du forlader øerne.

Historisk baggrund

• Færøerne har haft deres egne sedler siden 1951, da de første færøske pengesedler blev udstedt.
• Mønterne har altid været de samme som i Danmark, men sedlerne er unikke for Færøerne og afspejler ofte færøsk natur, historie og kultur.

Praktiske tips for besøgende

• Hvis du besøger Færøerne, er det en god idé at have både kontanter og et betalingskort med.
• Da færøske kroner ikke kan bruges uden for Færøerne, skal du sørge for at bruge eller veksle dem, før du rejser hjem.

Konklusion

På Færøerne bruger man færøske kroner, som er en lokal udgave af danske kroner (DKK) med samme værdi. Både færøske og danske sedler er accepteret, og betaling med kort er udbredt. Færøske kroner er en vigtig del af den lokale identitet og kultur, og sedlerne er ofte dekoreret med motiver, der afspejler øernes natur og historie.

Der er mange måder at opleve Færøerne på, men en af de mere specielle oplevelser er at se Færøerne fra havsiden.
Mens langt de fleste turistaktører koncentrerer sig om aktiviteter på land er der nogle få der koncentrerer sig om hav og kyst.
En af disse er sejlbåden ‘Enniway’ med skipperen Hávarður Enni.
Hávarður er en ung mand der har fået sejlads ind med modermælken og nu har sin egen sejlbåd og tilbyder at vise os Færøerne fra sin smukkeste side – havsiden.

‘Enniway’ er den første glasfiber sejlbåd på Færøerne der tilbyder sejlture med turister. Den er bygget i Rudkøbing på Langeland og er udstyret med alt moderne udstyr. Der er en veludstyret kabys, stor salon med plads til 10 personer, tre kahytter, toilet og brus ombord.
Derfor kan ‘Enniway’ tilbyde sejladser der strækker sig over flere dage, hvor man sover og spiser ombord.

Vi tog med på en fire dages udflugt med ‘Enniway’.

Dag 1: Da vi mønstrede ombord i Sørvágur havde skipper forberedt maden: Et luksusmåltid bestående af de bedste råvarer og alt godt fra havet, nyfangede krabber, hestemuslinger, rejer, søpindsvin og sushi.

Så lagde vi fra havn. Vi skulle egentlig først sejle næste morgen, men på grund af vejrmeldingen valgte vi at sejle mod Hestur med det samme. Turen gik ud om Tindhólmur og Gáshólmur, to holme vest for Vágar. Tindhólmur er en meget speciel ø/holm: En stejl grøn græsskråning mod øst og en meget høj lodret klippevæg mod vest. Derfra sejlede vi vest for Vágar og passerede Bøsdalafossur, et stort vandfald der går direkte fra søen Leitisvatn og ud i havet. Vandfaldet kan kun ses rigtigt fra havsiden. Derefter passerede vi Trælanípan, hvor man i gamle dage angiveligt skubbede uønskede trælle/slaver i havet. Undervejs fortæller skipper historier om de forskellige steder, og efterkommer gerne vores ønsker om hvad vi kunne tænke os at se undervejs.

Efter et par timers sejlads ankom vi tiløen Hestur, en lille ø hvor der kun bor nogle ganske få indbyggere. På Hestur kan man gå op på toppen af øen og nyde udsigten.

Dag 2: Efter en god nat ombord på ‘Enniway’ står vi op til en solrig morgen og dejlig ‘dansk’ morgenmad. Mysli, brød, nyvarmede boller, ost og pålæg.

Vejret er rigtig godt, så vi vælger at sætte kurs mod Lítla Dímun, en lille ø hvor der kun bor to familier.
På vejen sejler vi tæt langs Hesturs vestkyst, hvor klipperne knejser ca 400 meter lodret op, ja mere end lodret, de hænger faktisk lidt ud over os. Her er tusindvis af fugle i mange arter, og skipper lægger ind i en lille vig mellem nogle klipper og lader os kigge lidt på lomvier. Her er også den berømte grotte Klæmintsgjógv hvor man kan få en lille trompetkoncert. Grotten er enorm, og efterklangen bliver hængende i 13 sekunder! På en rigtig god dag kan man ovenikøbet gå i land inde i grotten og bevæge sig meget længere ind.

Videre mod Stóra Dímun passerer vi Trøllhøvd, en lille holm nordvest for Sandoy. Her bor ikke mennesker, men mennesker har alligevel sat sine spor. Der er en lille hytte på holmen, og midt på den 150 meter høje, lodrette side mod vest, hænger der flere stiger, som man bruger/brugte når man skulle hente fugle og æg. Færinger er sandelig ikke bange af sig…

Vi passerer siden Sandoy på vestsiden og senere Skúvoy på østsiden. Derefter Stóra Dímun. Denne lille ø (på kortet i hvert fald) er faktisk kæmpestor når man nærmer sig. Midt på øens 400 meter høje lodrette klippevæg mod vest kan man ane en vandret orange stribe. Det er ‘tuf’, en porøs bjergart af vulkansk aske. Da den er porøs er den eroderet en lille smule ind i den lodrette klippevæg. Her kan mennesker da ikke finde på at gå…. Jo! Bonden på Stóra Dímun har nogle få får gående på en stejl græsskråning (Grønaskor) en kilometer væk. Når fårene skal hentes… ja, så er det langs denne smalle sprække med 200 meter lodret op og 200 meter lodret ned (se video nedenunder). De er skøre, de romere… færinge!

Nedenfor denne klippevæg mod vest bliver folk sat i land med gummibåd og skal gå om til øens østside. Bonden er kommet i møde og guider turen. Der skal passeres nogle klippeblokke da der for nylig har været et klippeskred. Set fra båden er folkene inde på land ikke andet end små prikker på en kæmpe klippevæg. Kommet om til østsiden skal man op ad en meget stejl stigning. Her kræver det en sikker fod og gode nerver. Folk med højdeskræk skal ikke gå her. Der er fastgjort nogle stiger og en wire, så det er nogenlunde sikkert gå op. Dette er det eneste sted på øen hvor man kan komme op fra båd, ellers foregår det med helikopter.

Oppe på øen viser bonden rundt og fortæller om fåreavl, skindgarvning og livet på øen generelt. Her er fire voksne og fire børn. Børnene går i en lille skole på øen. Bondens kone har bagt boller og lavet kaffe til os. Imens venter ‘Enniway’ lidt fra land og skipper Hávarður forbereder fiskesuppe til hjemturen.

Kommet ned i båden igen serveres fiskesuppen. Turen går nordpå igen. Undervejs går overvejelserne på om vi skal sejle til Hestur igen eller måske videre til Nólsoy. Vi bliver enige om Nólsoy, for i morgen kommer det til at blæse op, så Nólsoy er bedre egnet. Vi ankommer til Nólsoy hen ad 22:00. Da vi ankommer er der fest i byen. Folk sidder på havnen og synger fællessang. Fester slutter dog hurtigt. Skipper varmer lidt mad og røger en fisk. Vi går en aftentur i bygden og går til køjs.

Dag 3: Dagen starter med bacon og æg til morgenmad. Vi lægger til søs. I dag blæser det en del, så vi slukker motoren og sætter sejl. Sejlbåden krænger hårdt til siden i blæsten og vi få lov at hjælpe til med reb og sejl. Det er en noget anden oplevelse end almindelig sejlads. Lydløst glider vi gennem vandet med god fart. Vi passerer mange bygder i sundet, som i modsætning til de lodrette klipper i går, er omgivet af grønne græsskråninger og masser af liv.

Efter et par timer ankommer vi til Hvalvík. Havnen er fyldt med både, for der har været regatta i weekenden. Vi går i land og ser os omkring og beslutter at gå gennem dalen til Saksun. En vandretur på 10-12 km. Saksun er en bygd i en fjord, som for mange år siden sandede til under en orkan. Nu kan man gå tørskoet ud på fjorden. En meget speciel oplevelse.

Efter at være kommet tilbage til båden sejler vi til Hósvík og overnatter dér. Aftensmad: Vågehval, kartofler og løgsmør.

Dag 4: Tidlig morgen står skipper op, mens vi andre sover, og lægger fra land. Vi sejler mod Nólsoy igen. Der er vindstille og let regn, så havet er helt stille. Da folk står op ligger vi i Tórshavn. Vi skal hente en guide og spiser morgenmad mens vi ligger i havnen.

Så sejler vi mod Nólsoy. Turen går øst om Nólsoy hvor vi ser ind på østsiden af bygden. Havet har snart ædt så meget af øen, at den bliver delt i to. På østsiden er der også adskillige grotter. Her kan man også opleve koncerter i grotterne når vejret tillader. Vi ser også ind på det område af øen hvor verden største koloni af ‘Lille stormsvale’ holder til. De er kun aktive om natten. Om dagen bor de under de bjerge af løse klippeblokke der er her. Vi skulle egentlig have gået herud i nat, men foråret har været koldt, så fuglene er ikke kommet endnu. Det må blive en anden god gang.

På Nólsoys sydspids er Borðan, hvor vi bliver sat af i gummibåd. Her er to fyrtårne. Det ene, Nólsoy Fyr, er et meget stort flot fyrtårn der er bygget af sten der er hugget ud af klipperne på stedet. Linsen i fyret er den største linse i kongeriget. Her boede der tidligere tre familier, som tog sig af fyret og ellers var rimelig selvforsynende. Idag bor her ingen, fyret er automatiseret og bygningerne står aflåst. Men her er virkelig smukt. Udsigten er storslået.

Guiden fortæller ivrigt lokale historier og skrøner. Derefter fører han os nordpå, op på øens højeste punkt, Eggjarklettur, i 372 meters højde. Nólsoy er Færøernes laveste ø. Fra Eggjarklettur er der en smuk udsigt i alle retninger og ned mod Nólsoy bygd.

Mens vi har været på fjeldtur er ‘Enniway’ sejlet ned til bygden, og da vi ankommer breder der sig en skøn duft af lammesteg! Vi går ombord og sejler til Tórshavn mens tænderne løber i vand over det måltid der venter os. Efter ankomst nyder vi lammestegen og flødekartofler.

Vi pakker vores ting og takker af.

Vi har haft 4 skønne dage med alt godt fra/på havet.
Båden sejler godt og er meget komfortabel.
Skipper Hávarður Enni er en meget dygtig sejler med god uddannelse inden for sejlads. Han kender de færøske vind og strømforhold rigtig godt, og retter sejlplanen efter dem. Han er også meget venlig, ydmyg og yderst fleksibel. Han er meget modtagelig for ideer og input.
Sådan en tur kan virkelig anbefales hvis du ikke er til almindelig masseturisme.

Gode råd:
Hav varmt tøj med. Der er koldt og blæsende på havet. Husk især termotøj,
uldtøj og hue og handsker.
Hav skridsikre sko/støvler med.
Spørg skipper hvad turene indbefatter, der kan være stejle klipper der skal klatres op ad eller lange vandreture der kræver godt bentøj.
Vær indstillet på at planerne kan ændre sig fra dag til dag og time til time. Der er mange forhold at tage hensyn til.
Nyd turen ombord, nyd naturen, sluk telefonen, træk vejret!

‘Enniway’, vi ses helt sikkert igen!

Se Enniway.com for mere information

Nordlys – Aurora Borealis

Færøerne er kendt for det særlige lys der altid er til stede, og inspirerer masser af kunstnere.
Derudover ligger Færøerne lige akkurat nordligt nok til at få glæde at det særlige lysfænomen ‘Nordlys’. Internationalt kaldes det aurora borealis.
På Færøerne ses nordlyset bedst fra dette hotel
Jeg vil forsøge at beskrive fænomenet, og følelserne det fremkalder, så godt som muligt, men det kan aldrig beskrives godt nok. Det skal opleves i virkeligheden.
Her er et lille eksempel på nordlys over Tórshavn, Færøerne.

Her er det samme motiv, men som en animeret film der er optaget over 5 minutter.

Selvom jeg nu har set nordlys ret ofte, er det som om jeg aldrig rigtig kan få nok. Hver gang himmelen er stjerneklar spejder mine øjne efter tegn på nordlys.
Årsagen til det er at nordlys er et meget fascinerende fænomen som man aldrig glemmer. En ellers sort nattehimmel bliver pludselig lyst op af et grønligt skær. Først lidt ligesom langsomme lysende skyer. Pludselig eksploderer himmelen i et virvar af farver – grønne, blå, lilla, røde – der bevæger sig som gardiner der blafrer i vinden. Striber, spiraler, cirkler og alskens mystiske former. Se for eksempel nedenstående billede og se om du kan få øje på et ‘ondt ansigt’

Hvad er nordlys egentlig?

Wikipedia fortæller: Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er polarlys (aurora polaris).

Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens magnetiske syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys.

Iltatomer giver syd- og nordlyset de grønne og røde farver, mens f.eks. nitrogen giver blå og violet. Nordlysets farve bestemmes af hvor kraftige de elektrisk ladede partikler er, da der skal forskellig energimængde til at lade et iltatom i forhold til et nitrogenatom.

OK! Hvad betyder det så på dansk?
Som jeg ville forklare det, slynges der partikler ud fra solen. Disse tiltrækkes af nord- og sydpolen. Når partiklerne rammer jordens atmosfære lyser de op.

Er der bestemte tidspunkter nordlys kan opleves? Ja, som udgangspunkt i vinterhalvåret i timerne omkring midnat. Intensiteten bestemmes af hvor mange partikler solen slynger ud. Solen har en form for rytme for hvor aktiv den er. Det viser sig at toppe ca hver 11. år. Den forventes at toppe i 2013.
Derudover kan man give en form for forudsigelse nogle dage frem. Solens partikler slynges især ud fra såkaldte ‘solpletter’ (lad os være uvidenskabelige og kalde det en slags ‘vulkaner’ på solen). Jorden står for skud når disse ‘vulkaner’ peger ned mos os. Og da solen roterer om sig selv, kan man forudsige hvornår solpletterne peger denne vej.

En række satellitter registrerer den øjeblikkelige aktivitet. Resultatet af denne måling kan ses i realtime her.

Når du først har oplevet rigtigt nordlys én gang, vil du bare have mere.

OK, skal jeg så rejse til Færøerne for at opleve nordlys?
Ja, og nej!

Statistisk set ligger Færøerne tilpas nordligt til at se nordlys. Problemet består blot i, at vejret ikke er særlig stabilt om vinteren. Det vil ikke være fornuftigt at planlægge en rejse til Færøerne udelukkende for at se nordlys. Men Færøerne har mere at byde på om vinteren. Flotte solskinsdage, vilde orkaner med fascinerende scenerier, frådende hav, vandfald og åer i titusindvis, snelandskaber og…. ja, nordlys!

Virkeligheden overstiger alle forventninger på Mykines

Der kan ikke siges for mange rosende ord om Mykines. Alle der har været derude siger noget i stil med: Vi havde hørt en masse godt om øen, men virkeligheden overstiger alle forventninger.

Jeg vil her forsøge at forklare lidt om stedet. Og jeg tør næsten æde mit tastatur på at du alligevel vil blive positivt overrasket i virkeligheden.

Mykines – Et fugleparadis.

For nylig tog vi til Mykines for at nyde naturen og fotografere fugle. Vi skulle have en enkelt overnatning og havde bestilt logi i ‘Det Gule Hus’, et ældre færøsk hus som delvis er beboet, delvis udlejes til turister.

Lørdag kl 10:20 mødte vi op i Sørvágur ved båden Brynhild der tager 40 passagerer. Der var dukket 70 op, men kun de 40 der havde reserveret plads kom med. (Husk at reservere!) Timeplan ses her. Man anbefaler at planlægge sin tur til Mykines først på ferien, for vejrforholdene kan drille meget. Så burde det være muligt at ændre plan og nå det senere.

Nå, men vi kom altså afsted. Selvom det er en hurtigt sejlende båd tager det alligevel 40 minutter at sejle til Mykines.

Sejlturen

Vi havde store forventninger til at se lunder (Søpapegøjer), og allerede efter få minutters sejlads ser vi de første lunder i vandet. ‘knips, knips’… der fotograferes på livet løs…

Tidevandsstrømmen er stærk idag, så båden slår et sving ind bag Mykines så vi kan komme rigtigt op mod strømmen. Allerede her får vi et flot syn af de stejle, forrevne klipper og huler og grotter. På disse næsten lodrette klippevægge kan vi se små uldtotter vandre rundt – FÅR. Og hvor der er får, kommer der mennesker. En lokalkendt fortæller hvordan mennesker kravler ned et helt bestemt sted og går yderst på klippeafsatsen med får og materialer. Færinge er virkelig villige til at sætte liv og helbred på spil for et godt stykke kød. Det siges at ‘Mykines-kød’ er det bedste.

Efterhånden som vi nærmer os den fjerneste ende af Mykines – hvor fuglene især holder til – forøges antallet af fugle betragteligt. ‘Knips, knips, knips, knips…!‘

Nu ankommer vi til havnen på Mykines, et lille naturligt indhak i den forrevne kyst. Til venstre en lille landgang, til højre en lodret klippevæg med mange hundrede Rider på deres reder.  ‘knips, knips..’

Idag er der stille vejr, så det er nemt at komme i land. Andre gange kan det være vanskeligt eller ligefrem umuligt.

Fra havnen går en smal sti op mod bygden. Efter 10 meter støder vi på en Tejst som tilfældigvis har bygget sin rede under stien, så den er rimelig forstyrret af de 40 mennesker der pludselig tramper henover dens hjem. Den har fisk i næbbet. Ungerne må være sultne. ‘knips, knips, knips…’

Efter at have læsset bagagen af og indtaget en bid brød går turen ud mod ‘MykinesHólm’, den vestligste del af Mykines. Det er egentlig en ø for sig selv forbundet til hovedøen med en 40 meter lang bro i 35 meters højde. Mykinesholm ligger ovenikøbet i en anden tidszone end resten.

Vi starter turen med at vandre op fra bygden til fjeldryggen i 125 meters højde. Herfra er der skråt ned til bygden på den ene side, og lodret ned i havet på den anden side. Her sidder de første lunder og hygger sig. ‘knips, knips…’ Efterhånden ser vi flere og flere lunder, og fotograferingen intensiveres betragteligt. Der er masser af forskellige fugle i luften, fårene bræger og havet brager mod kysten 125 meter under os. ‘knips, knips…’

Gærdesmutter

For at komme over på Mykinesholm skal vi nu ned til broen der ligger i 35 meters højde. Vi kommer dertil ved at gå ad en stejl, smal siksak sti. Dette er Gærdesmutternes domæne. En håndfuld af disse små brave minifugle har bygget reder i klippesprækkerne langs stien. Den ene gærdesmutte er MEGET modig og forsøger at skræmme mig væk, meeeeen….. ‘knips, knips, knips, knips…’

Lunder

Nogle få meter længere nede af stien begynder ‘Lundelandet’. Området kaldes ‘Lamba’. Her yngler lunder i titusindvis. Vi vader nærmest rundt i lunder. Lunder bygger deres reder i underjordiske huler, og vi må se os godt for for ikke at træde i en sammenstyrtet hule. Lunderne tager ikke hensyn til stien men underminerer den nærmest. Her tager vi et hvil og fotograferer løs af lunderne der gerne poserer på nært hold. Lunder er ualmindeligt søde at se på, og så er de utroligt kluntede. De går kluntet, svømmer kluntet, flyver kluntet og lander og letter kluntet. Og så LYDER de ovenikøbet sjovt. De er bare skønne. Underholdningsværdien er enorm! ‘knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips, knips……!’

Lundebestanden er desværre i enorm tilbagegang. De sidste 6 år har det været sparsomt med føde så mange af lunderne er døde af sult, æg og unger er blevet forladt. Aldrig har der været så få lunder. Måske er det kun et spørgsmål om en håndfuld år før der ikke længere ses lunder herude. En forfærdelig tanke.

Broen til Mykineshólm

Nu er vi næsten nede ved vandet igen. Her er broen. I 35 meters højde bevæger vi os over den 40 meter lange bro som vugger blidt i takt med vores fødder. Vi skal lige have en stor sten med ud som vi kan smide i vandet. Vandet står til alle sider idet stenen med et drøn rammer havet. Dusinvis af fugle springer forskrækket af rederne på klippesiderne men flyver hurtigt på plads igen.Også her fra broen kommer vi ganske tæt på fuglene og deres reder.

Her skærer tidszonen igennem og går fra GMT 0 til GMT -1, og vi går og joker med at vi så har en time mere til rådighed ude på holmen.

Suler

Ude på spidsen af Mykineshólm er Sulernes domæne. Disse store flotte fugle med et vingefang på knap 2 meter svæver elegant og lydløst rundt i vinden på Færøernes allervestligste punkt. ‘knips, knips, knips…’ Mykines er det eneste sted på Færøerne de yngler. De gør det til gengæld også i stor stil. Især på de tre klippetoppe herude er befolkningstætheden ufattelig. Sulerne sidder helt tæt. Her er adskillige fugle pr. kvadratmeter. Sulerne har ynglet her i hundreder af generationer, så de ‘nye’ fugle er nødt til at finde en anden yngleplads, derfor er en stor del af Mykines’ bagside også præget af suler.

Fyrtårnet

Nu har vi igen bevæget os op i 125 meters højde. Her, øverst og yderst på Mykineshólm står det gamle rød/hvide fyrtårn. Når Færøerne rammes af vinterorkanerne er dette et af de allerværste steder at opholde sig. Med vindstød på flere hundrede kmt er det ikke uden grund at dette fyrtån holdes fast af barduner. Heldigvis er vejret godt idag. Fra dette punkt er der ‘frit udsyn’ til USA. Heroppe kan vi også tydeligt se hvordan tidevandet smyger sig uden om Færøerne og skaber hvirvelstrømme og enorme bølger.Vi støder også på resterne af et bombeskjul fra 2. verdenskrig.

Sæler

Heroppe kan vi høre nogle mærkelige lyde. Lidt ligesom hunde der hyler. Hvad er det? Det er en sæl….! ‘knips’ Nej, vent! Ikke bare en, men en hel flok! Fra denne afstand trode vi bare det var sten på klipperne, men det er sæler i massevis. Med kikkert og kamera kan vi se hvordan de ligger og varmer sig i solen. De ligger i flokke fordelt på forskellige klipper. Herfra tæller vi ca 200 sæler. ‘knips, knips, knips…’ En anden gang må vi tættere på med båd.

Mykines Bygd

Nu går vi tilbage ad samme vej som vi kom, og fascineres igen af de ting vi stødte på på vej ud. Trætte og sultne kommer vi tilbage på højdedraget ovenover Mykines Bygd. Denne bygd var engang en af de største på Færøerne. Nu er her kun 10-15 fastboende personer tilbage. Resten af husene er sommerhuse. Mælkesyren summer i benene på vej ned af den sidste skråning. Pyha, hjemme.Vi hilser på beboerne i huset og naboerne. Alle er gæstfrie og byder på kaffe og kage og en god historie om gamle dage.

Nu skal der spises og soves, for i morgen går vi modsat vej. Mod øst op til øens højdepunkt, Knúkur (560m).

Dag 2

Efter en frisk morgentur ud i lundeområdet fra i går og efterfølgende morgenmad, går turen nu op mod Knúkur. Selvom Knúkur er knap 4 gange så høj som Mykineshólm er turen efter sigende ikke ret meget hårdere, for stigningen er ikke ret stejl.

På toppen er der efter sigende en fantastisk udsigt over hav, dale og øer. Efter kort tid møder vi en lokal som lige har været der oppe på en ATV motorcykel og han fortæller os at netop idag er udsigten ualmindelig flot. Så vi glæder os meget. Vi kan dog på afstand se tågebanker nærme sig på havet, så vi noterer ruten med GPS og kompas i tilfælde af at der skulle blive tåget.

På vej op fra bygden går vi langs nogle stengærder der må være hundreder af år gamle. Disse bruges stadig til at holde styr på kvæget. Efter kort tid støder vi på Hjejler, Dobbeltbekkasiner, Spover, Terner og Almindelig Kjove.

StorKjove

Ganske pludseligt gør en StorKjove opmærksom på at vi altså befinder os i dens territorie. Det gør den ved lydløst at dykke i høj fart og skrige højt ganske få cm fra hovedet. Choooookkkk!!!!! Hjertet sidder helt oppe i halsen og adrenalinen pumper efter denne forskrækkelse. Den har også en mage og disse to skiftes til at angribe fra forskellige vinkler. Skræmmende og fascinerende. StorKjover har et vingefang på ca 125-140 cm. ‘knips, knips, knips, knips…’

Vi går lidt videre. For fyrre år siden forulykkede et fly nær toppen af Knúkur, og det siges at man stadig kan se sporene i landskabet. Min kammerat som er pilot i det færøske flyselskab fortæller i detaljer om hvad man ved der skete, men også at der stadig er tvivl om HVORFOR det skete. Han har ikke været her før, så vi er lidt i tvivl om hvor vi skal lede.Vi finder dog rent tilfældigt en flydør der stikker halvt ud af en jordvold, så det må være lige i nærheden. Det er ret underligt at finde en flydør der har ligget i området i fyrre år efter ulykken. Der må fare en masse tanker igennem hovedet på min kammerat som jo er pilot.

Tåge

Lige med ét vælter tågen fra havet op over Mykines og hen over os. Sigtbarheden er ca 10 meter. Vi kan slet ikke fornemme hvordan noget vender eller hvor bygden er. En meget vigtig forholdsregel når der bliver tåget på Færøerne er at sætte sig ned og vente til det klarer op. Hvis man følger en vardesti må man kun gå videre hvis man tydeligt kan se den næste varde. Men herude er der ingen varder. Så vi sætter os og spiser vores madpakke.

Ærgeligt, vi er kun få minutters gang fra toppen, men når Mykines er omgivet lodrette klippevægge må vi lade fornuften vinde over lysten til at gå videre. Efter en times tid er der stadig tåget, så vi beslutter os for forsigtigt at søge ned mod bygden igen. Telefonisk giver vi besked til nogle i bygden om hvor vi er og hvilken vej vi går. Vi havde jo noteret med GPS og kompas hvor vi var. Vigtigst var det at finde hen til et hegn vi havde gået langs på vej herop.

Tågen forhindrer åbenbart ikke StorKjover i at flyve, så da vi kommer ind i deres territorium bliver vi endnu engang angrebet. Denne gang har fuglene den fordel at de forsvinder i tågen hele tiden, så vi er helt uforberedte på fuglenes næste angreb. Pludselig kommer en skikkelse ud af tågen og lavt hen over hovedet. Vi kaster os til jorden og råber af en blanding af forskrækkelse og begejstring. Det er længe siden jeg har fået et sådant adrenalinkick. ‘knips, knips, knips…’

Heldigvis finder vi hurtigt et hegn vi kan følge ned til bygden igen. Vi nåede ikke op til Knúkur, men så har vi da en anledning til at tage til Mykines igen.Halvvejs ned mod bygden kommer vi ud af tågen.

Det var blevet til et lavt skydække, så selve bygden lå fri for tåge. Så kunne vi da bruge et par timer på at kigge på de gamle huse i bygden, og forestille os hvordan livet har været i gamle dage. ‘knips, knips…’

Hjem igen

Nu nærmer vi os tiden for at skulle med båden hjem. Endnu en gang står her mere end de 40 mennesker båden er godkendt til, men vi har heldigvis reserveret. Båden ankommer og folk går ombord. Pludselig lægger den fra land uden os! Hey, vi har reserveret, vi skal hjem idag hvis vi skal nå flyet i morgen!

Forklaringen var at den rigtige båd havde motorproblemer, så en anden båd sat istedet. De havde ikke fået listen over reservationer. Så med et løfte om at ville sejle en ekstra tur for at hente os får vi 2 ekstra timer på Mykines. Det gjorde egentlig ikke noget, for vejret var dejligt. Og så fik vi næsten båden for os selv da den hentede os senere.

Vi valgte at tage det som en del af den færøske charme: ‘Vi når det nok!’

Med solnedgangen bag Mykines går turen mod ‘fastlandet’. Skipperen Gunnar Skúvadal der normalt sejler til Vestmannabjergene gav os en skøn tur hjem. Som bonus sejlede han bag om Tindhólmur og Drangarnir ud for bygden Bøur. ‘knips, knips, knips…’ En skønne dag vil jeg ud PÅ Tindhólmur, men så skal jeg først finde en flink mand med båd der vil sejle derud.

Tak til Mykines for din gæstfrihed. Jeg har været her ca 10 gange fra jeg var en lille dreng til nu, og skal helt bestemt herud adskillige gange mere. Uanset vejr og årstid vil Mykines altid være min yndlingsdestination. Mykines! På snarligt gensyn!

Kasper Solberg

Nyttig information:

• Husk at reservere plads på båden. 40 pladser. Info på Ssl.fo
• Man kan tage helikopteren den ene vej. 9 pladser. Info på Atlantic.fo
• Planlæg turen først på ferien. Så er der plads til aflysninger/ændringer.
• Der er mange flåter på Mykines. Tag de nødvendige forholdsregler og check hver dag for flåter.
• Man kan tage på endagsture til Mykines. Du har ca 5-6 timer på øen. Det er nok til at komme ud til MykinesHólm og tilbage.
• Man kan også overnatte derude. Gula Húsid eller Kristianshús
• Se mange flere billeder af Mykines på Myndasavn.fo

I juni 2010 aflagde Dronning Margrethe et besøg på Færøerne og skulle i den anledning til grottekoncert i Klæmintsgjógv på Hestur.

Jeg fik lov at komme med ‘bag scenen’.

Klæmintsgjógv

Denne scene er noget helt for sig selv. Naturen har i årtusinder bearbejdet og udvidet kløften ‘Klæmintsgjógv’ til det den er i dag: En underjordisk katedral der er 400 meter dyb og 50 meter høj. Grotten er kun tilgængelig fra søsiden, og KUN i stille vejr. Dybest inde i grotten kan man – med besvær – springe i land fra en gummibåd og klatre op på en repos, hvor musikerne fremfører deres kunst.

Her er meget mørkt, og der går et stykke tid før øjnene har vænnet sig til mørket. Ørerne bliver dog forkælet fra første sekund – vand der drypper ned fra den 50 meter høje hvælving, havet der bruser, stemmerne fra de andre i båden bliver til hvisken. Grottens størrelse og udformning giver en helt fantastisk akustik, der er ganske ubeskrivelig – den skal opleves.

Utroligt at forestille sig at denne fredelige grotte i den grad raseres af vinterstormene.

Nu er øjnene ved at have vænnet sig til mørket, og et kæmpe rum viser sig. Klippevæggene og loftet er malet af alger i forskellige farver, krystaller glimter hist og her. Alle størrelsesforhold forsvinder her, du kan ikke fornemme hvor stort rummet er før musikeren som en ganske lille skikkelse træder frem fra skyggen og ud i en smule lys der reflekteres fra hulens indgang 300 meter væk.

At en enkelt person kan fylde dette store rum med toner – akkompagneret af havets brusen – er helt fantastisk.

Se nedenstående klip, som egentlig bare er en lydtest, og læg mærke til hvor længe tonerne bliver hængende.

Så kommer Dronningen og en håndfuld både ind i grotten og slukker motorerne. Vi der er inderst i grotten blændes af lyset udefra. Bådene står som sorte silhuetter. Er Hun der? Det er ikke til at se.

Stilhed… Nu begynder det…

3 musikere placeret forskellige steder i grotten akkompagnerer hinanden med forskellige instrumenter. Grotten fyldes med lyd. Det er vanskeligt at vurdere hvor lyden kommer fra, for den reflekteres fra alle sider. 20 min efter er koncerten slut. Majestæten og hendes følge giver bifald, og tøffer ud af grotten igen. Stilhed igen…

Halvdelen af folkene på land bliver hentet ud i lyset igen. Tre af os bliver tilbage. Kristian Blak, Torben Snekkestad og undertegnede. Nu er det turisternes tur til at opleve grottekoncerten. Det bliver en solokoncert af Torben Snekkestad, en nordmand bosiddende i Danmark. Normalt spiller Kristian Blak i grotten, men i dag får Torben Snekkestad tjansen.

Der går en time før turisterne ankommer og tanken slår mig: Vi sidder dybt inde i en grotte omgivet af koldt vand, og ingen kommunikationsmidler kan nå herind. Vi håber de husker at hente os. Hvad nu hvis det blæser op?

Tiden går med at fundere lidt over tingene, udforske grotten lidt. Kristian Blak går de 100 meter ind i bunden af grotten og begynder spontant at synge. Torben Snekkestad svarer med sang. Grotten fyldes med sang. Det lyder som om begge to står lige ved siden af mig, selvom der er 100 meter imellem. Denne grotte er åbenbart også fortrinlig til sang.

Jeg er egentlig kommet med for at fotografere, men jeg tænker at jeg vil prøve at optage lidt lyd med min mobiltelefon. Torben Snekkestad stiller sig op og giver en solokoncert – i dobbelt forstand. Han er ene om musikken og jeg er den eneste publikum. Sikke en ære.

Nu høres der motorstøj. Næste hold publikum ankommer.

Torben Snekkestad sætter sig på klippen og begynder sin grottekoncert. Koncerten er delt op i fire klip. Bær over med billedkvaliteten. Det er trods alt kun en mobiltelefon der har optaget det:

Grottekoncert Part 1:

Grottekoncert Part 2:

Grottekoncert Part 3:

Grottekoncert Part 4:

Koncerten er slut, publikum klapper og forsvinder stille ud af grotten. Stilhed igen…

Lidt senere kommer gummibåden ind igen for at hente os. Musikinstrumenter, kameraer og lygter pakkes ned og kommer med besvær ud i gummibåden. Vi fortøjer et nyt reb på klippen (det gamle var hærget af bølgernes rasen) så de næste der skal op på klippen kan gøre det nogenlunde sikkert. Så firer vi os forsigtigt ned ad den skrå klippe og springer ud i båden når der kommer en gunstig bølge. Havet bestemmer alt…

Vi siger farvel for denne gang. Vi har opholdt os i det sparsomme lys i tre timer og kniber øjnene sammen idet vi kommer ud i dagslys. Solen skinner på fuglefjeldene. Træskibet Norðlýsið ligger og venter. Grej og mandskab kommer op i skibet. Nu skal vi tilbage til Tórshavn. Musikere, mandskab og turister får sig en snak mens der sejles.

I de kommende måneder spilles der flere koncerter her ude. Spiller man koncerter her om 100 år? Om 1000 år? Hmm… Måske skulle man have lavet et lille hulemaleri?!? Bare for at forvirre forskerne!

Tak til Kaptajn Birgir Enni og Norðlýsið for sejlturen.

Tak til Torben Snekkestad for musikken.

Tak til Kristian Blak og Pladeselskabet TUTL for at have opbygget denne tradition for koncerter i denne og andre grotter rundt om på Færøerne.

Kasper Solberg – Færøerne.dk