Færøerne består af i alt 18 øer, som er spredt over det nordatlantiske hav. Disse øer er kendt for deres dramatiske klipper, frodige grønne landskaber og unikke kultur. Her er en detaljeret oversigt over Færøernes øer:
De 18 øer på Færøerne
Streymoy
Den største og mest befolkede ø.
Hovedstaden Tórshavn ligger her.
Areal: 373 km².
Eysturoy
Den næststørste ø og kendt for sine bjerge, herunder det højeste punkt på Færøerne, Slættaratindur (880 meter).
Areal: 286 km².
Vágar
Her ligger Færøernes eneste lufthavn, Vágar Lufthavn.
Areal: 178 km².
Suðuroy
Den sydligste ø og kendt for sin dramatiske natur og stærke lokale identitet.
Areal: 163 km².
Sandoy
En fladere ø med sandige områder (deraf navnet).
Areal: 112 km².
Borðoy
En af de nordlige øer og hjem til byen Klaksvík, den næststørste by på Færøerne.
Areal: 95 km².
Viðoy
Kendt for sine stejle klipper, herunder Enniberg, en af Europas højeste klinter.
Areal: 41 km².
Kunoy
En smal og bjergrig ø med få indbyggere.
Areal: 35 km².
Kalsoy
Kaldes ofte “blokfløjten” på grund af de mange tunneller, der gennemskærer øen.
Areal: 31 km².
Svínoy
En lille ø med få indbyggere, beliggende i den nordøstlige del af øgruppen.
Areal: 27 km².
Fugloy
Kaldet “fugleøen” på grund af de mange fugle, der yngler på øens klipper.
Areal: 11 km².
Nólsoy
En lille ø lige ud for Tórshavn, kendt for sin store bestand af havfugle.
Areal: 10 km².
Mykines
Den vestligste ø og kendt for sin fugleliv, især søpapegøjer.
Areal: 10 km².
Skúvoy
En lille ø med få indbyggere, beliggende syd for Sandoy.
Areal: 10 km².
Hestur
En lille ø vest for Streymoy, kendt for sin fredfyldte atmosfære.
Areal: 6 km².
Stóra Dímun
Den eneste beboede ø blandt de to Dímun-øer.
Areal: 2,5 km².
Lítla Dímun
Den mindste og eneste ubeboede ø blandt de 18 øer på Færøerne.
Areal: 0,8 km².
Koltur
En lille ø med kun én fastboende familie (pr. 2025).
Areal: 2,5 km².
Andre småøer og holme
Udover de 18 hovedøer er der også adskillige småøer og holme, der tilhører Færøerne. Disse inkluderer:
Tindhólmur (nær Vágar)
Gáshólmur (nær Vágar)
Trøllhøvdi (nær Sandoy)
Beboelse
Kun 17 af de 18 øer er beboede. Lítla Dímun er den eneste ø uden fastboende.
De fleste indbyggere bor på de største øer: Streymoy, Eysturoy, Vágar og Borðoy.
Geografisk spredning
Færøerne dækker et område på cirka 1.400 km² og strækker sig over ca. 113 km fra nord til syd og 75 km fra øst til vest.
Øerne er kendt for deres dramatiske klipper, dybe fjorde og frodige grønne landskaber.
Konklusion
Færøerne består af 18 øer, hvoraf 17 er beboede. Hver ø har sin egen unikke karakter og betydning for øgruppens kultur, historie og natur. Fra den største ø, Streymoy, til den lille og ubeboede Lítla Dímun, udgør disse øer en smuk og fascinerende del af Nordatlanten.
Færøerne har forskellige navne på forskellige sprog, afhængigt af sprogets historie og udvikling. Her er en oversigt over, hvad Færøerne hedder på færøsk og andre sprog:
På færøsk
Føroyar Dette er det officielle navn på Færøerne på færøsk. Ordet betyder “Fåreøerne” og er sammensat af:
Før (får)
oyar (øer)
På dansk
Færøerne Dette er det officielle navn på dansk og bruges i Danmark og i international sammenhæng, når der refereres til øgruppen.
På engelsk
Faroe Islands eller Faeroe Islands Dette er det mest almindelige navn på engelsk. Navnet er en direkte oversættelse af det færøske “Føroyar”.
På islandsk
Færeyjar Islandsk og færøsk er tæt beslægtede sprog, og navnet på Færøerne på islandsk minder meget om det færøske navn.
På norsk
Færøyene Dette er det officielle navn på bokmål, som er en af de to officielle norske skriftsprog.
På nynorsk (det andet officielle norske skriftsprog) hedder det Færøyane.
På svensk
Färöarna Dette er det officielle navn på svensk.
På tysk
Färöer eller Färöer-Inseln Dette er det almindelige navn på tysk.
På fransk
Îles Féroé Dette er det officielle navn på fransk.
På spansk
Islas Feroe Dette er det officielle navn på spansk.
På italiensk
Isole Faroe Dette er det officielle navn på italiensk.
På portugisisk
Ilhas Faroé Dette er det officielle navn på portugisisk.
På latin
Faeroae Insulae Dette er det klassiske latinske navn for Færøerne.
Andre interessante fakta om navnet
Navnet “Færøerne” (Føroyar/Faroe Islands) henviser til øgruppens store population af får, som har været en vigtig del af øernes økonomi og kultur siden vikingetiden.
I gamle norrøne kilder blev Færøerne nogle gange kaldt “Færeyjar”, hvilket er tæt på det moderne islandske navn.
Konklusion
Færøerne hedder Føroyar på færøsk, men navnet varierer på andre sprog. På dansk er det Færøerne, på engelsk Faroe Islands, på svensk Färöarna, og så videre. Uanset sproget er navnet dog altid knyttet til øgruppens historie som “Fåreøerne”.
På Færøerne bruger man færøske kroner som officiel valuta. Færøske kroner har samme værdi som danske kroner (DKK), da de er en lokal udgave af den danske valuta. Her er en detaljeret forklaring på, hvordan valutasystemet fungerer på Færøerne:
Færøske kroner
Færøske kroner (ISO-kode: DKK) er den officielle valuta på Færøerne.
Selvom Færøerne er en del af Kongeriget Danmark, udsteder de deres egne sedler, der er designet med færøske motiver og symboler.
Færøske kroner er 1:1-par med danske kroner, hvilket betyder, at de har samme værdi og kan bruges i udveksling med danske kroner uden nogen form for kursforskelle.
Sedler og mønter
Færøske sedler findes i følgende pålydende værdier:
50 kroner
100 kroner
200 kroner
500 kroner
1000 kroner
Mønterne er de samme som i Danmark og findes i værdierne: 50 øre, 1 krone, 2 kroner, 5 kroner, 10 kroner og 20 kroner.
Brug af danske kroner
Danske sedler er også fuldt ud accepteret på Færøerne, og mange steder vil du opleve, at både færøske og danske sedler cirkulerer side om side.
Det er almindeligt, at man modtager danske kroner som vekselpenge, selvom man betaler med færøske sedler.
Betalingsmetoder
Kontanter er stadig udbredt på Færøerne, men de fleste steder accepterer også kortbetaling, herunder internationale kort som Visa og Mastercard.
Mobile betalingsløsninger som MobilePay er endnu ikke blevet indført på Færøerne.
Veksling og hæveautomater
Hvis du rejser til Færøerne, kan du veksle penge i banker eller bruge hæveautomater (ATM’er), der findes i større byer som Tórshavn.
Da færøske kroner ikke handles internationalt, kan det være en fordel at veksle eventuelle færøske sedler til danske kroner eller en anden valuta, før du forlader øerne.
Historisk baggrund
Færøerne har haft deres egne sedler siden 1951, da de første færøske pengesedler blev udstedt.
Mønterne har altid været de samme som i Danmark, men sedlerne er unikke for Færøerne og afspejler ofte færøsk natur, historie og kultur.
Praktiske tips for besøgende
Hvis du besøger Færøerne, er det en god idé at have både kontanter og et betalingskort med.
Da færøske kroner ikke kan bruges uden for Færøerne, skal du sørge for at bruge eller veksle dem, før du rejser hjem.
Konklusion
På Færøerne bruger man færøske kroner, som er en lokal udgave af danske kroner (DKK) med samme værdi. Både færøske og danske sedler er accepteret, og betaling med kort er udbredt. Færøske kroner er en vigtig del af den lokale identitet og kultur, og sedlerne er ofte dekoreret med motiver, der afspejler øernes natur og historie.
Færøerne er en del af Kongeriget Danmark, men de har en særlig status som et selvstyrende land inden for riget. Det betyder, at Færøerne ikke er en del af Danmark på samme måde som regioner i det danske fastland, men de er heller ikke en helt uafhængig nation. Her er en dybdegående forklaring på Færøernes status og forhold til Danmark:
Færøernes politiske status
Færøerne er et selvstyrende land inden for Kongeriget Danmark, hvilket betyder, at de har en høj grad af selvstyre.
Færøerne fik hjemmestyre i 1948 efter en folkeafstemning, hvor flertallet stemte for større selvstændighed.
Det færøske selvstyre omfatter de fleste områder af samfundet, herunder uddannelse, skat, kultur, fiskeri og miljø. Dog er visse områder, såsom forsvar, udenrigspolitik og retsvæsen, stadig under dansk kontrol.
Færøernes forhold til Danmark
Færøerne er en integreret del af Kongeriget Danmark, men de har deres eget parlament (Løgtinget) og regering (Landsstyret).
Færøerne sender to repræsentanter til det danske Folketing, men de har begrænset indflydelse på dansk lovgivning.
Færøerne har deres eget flag (Merkið) og anses som en separat nation inden for riget, med en stærk kulturel og sproglig identitet.
Økonomi og valuta
Færøerne har deres egen økonomi, som i høj grad er baseret på fiskeri og relaterede industrier.
Selvom Færøerne er en del af Kongeriget Danmark, bruger de ikke danske kroner (DKK) som officiel valuta. I stedet udsteder de deres egne færøske kroner, som teknisk set er en variant af danske kroner og har samme værdi.
Kultur og identitet
Færøerne har en stærk kulturel identitet, der adskiller sig fra Danmark. Det færøske sprog, traditioner og historie er centrale elementer i den nationale selvforståelse.
Mange færinger ser sig selv som færinger først og danskere i anden række, hvilket afspejler deres stærke nationale følelse.
Uafhængighedsdebatten
Der har været en løbende debat om Færøernes uafhængighed fra Danmark. Nogle færinger ønsker fuld selvstændighed, mens andre foretrækker at bevare den nuværende selvstyrende status.
Uafhængighedsspørgsmålet er komplekst, da Færøernes økonomi i høj grad er afhængig af dansk støtte, især på områder som sundhed og infrastruktur.
International status
Færøerne er ikke en selvstændig stat i international ret, men de har visse beføjelser til at indgå internationale aftaler, især på områder som fiskeri og handel.
Færøerne er ikke en del af EU, selvom Danmark er medlem. Færøerne har en særlig aftale med EU, der giver dem adgang til det europæiske marked for fiskeri produkter.
Konklusion
Færøerne er danske i den forstand, at de er en del af Kongeriget Danmark, men de har en unik status som et selvstyrende land med en høj grad af autonomi. Færøerne har deres eget sprog, kultur og politiske system, hvilket adskiller dem fra det danske fastland. Mange færinger ser sig selv som en separat nation, og der er en løbende debat om større selvstændighed. Færøernes forhold til Danmark er således komplekst og præget af både samarbejde og en ønske om at bevare deres unikke identitet.
På Færøerne er færøsk det primære og officielle sprog, som de fleste indbyggere taler i hverdagen. Færøsk er et nordisk sprog, der hører til den vestnordiske gren af de germanske sprog, sammen med islandsk og norsk nynorsk. Her er en dybdegående gennemgang af sprogene på Færøerne:
Færøsk
Færøsk er det mest udbredte sprog på øerne og tales af omkring 90-95% af befolkningen som modersmål.
Sproget har sine rødder i oldnordisk, som blev talt af de nordboere, der bosatte sig på Færøerne i vikingetiden (9. århundrede).
Færøsk er tæt beslægtet med islandsk og norsk nynorsk, men har udviklet sin egen unikke lyd og grammatik over tid.
Færøsk bruges i alle aspekter af det færøske samfund, herunder undervisning, medier, politik og kultur.
Dansk
Dansk er det andet officielle sprog på Færøerne, da øerne er en del af Kongeriget Danmark.
Dansk bruges især i administration, undervisning og i kommunikation med Danmark.
De fleste færinger taler dansk som andetsprog, og det undervises i skolerne fra en tidlig alder.
Selvom dansk er vigtigt, er det ikke så udbredt i hverdagen som færøsk, og mange færinger foretrækker at bruge færøsk i sociale sammenhænge.
Engelsk
Engelsk er også udbredt på Færøerne, især blandt yngre generationer og i turistsektoren.
Mange færinger taler engelsk som tredjesprog, og det bruges ofte i kommunikation med udlændinge.
Engelsk undervises i skolerne og er et vigtigt sprog for international handel og samarbejde.
Andre sprog
På grund af indvandring og globalisering tales der også andre sprog på Færøerne, herunder:
Filippinsk: Mange arbejdere fra Filippinerne er kommet til Færøerne for at arbejde i fiskerisektoren.
Thai: Der er også en lille thailandsk befolkningsgruppe.
Andre nordiske sprog: En del færinger taler også norsk eller svensk, især dem, der har studeret eller arbejdet i andre nordiske lande.
Sprog og identitet
Færøsk er en vigtig del af den færøske identitet og kultur. At bevare og promovere færøsk som levende sprog er en høj prioritet for både regeringen og lokalsamfundet.
Der er en stærk stolthed knyttet til det færøske sprog, og det bruges aktivt i musik, litteratur og medier.
Færøsk har overlevet som selvstændigt sprog trods dansk indflydelse, hvilket skyldes en stærk oral tradition og en vilje til at bevare sproget.
Sprogundervisning
I skolerne undervises der både på færøsk og dansk. Færøsk er hovedsproget i undervisningen, men dansk er obligatorisk fra tidlig alder.
Engelsk introduceres typisk i folkeskolens mellemtrin, og mange elever lærer også et tredje eller fjerde sprog, som tysk eller fransk.
Sprog og turisme
For turister er det nyttigt at kende lidt til engelsk, da mange færinger taler sproget. Dansk kan også være nyttigt, især i mere formelle sammenhænge.
At lære nogle få færøske ord eller sætninger opfattes som en respektfuld gestus og kan være en god måde at forbinde sig med lokalbefolkningen på.
Konklusion
På Færøerne er færøsk det dominerende sprog og en vigtig del af den nationale identitet. Dansk spiller også en betydningsfuld rolle som andet officielt sprog, mens engelsk er udbredt som internationalt kommunikationsmiddel. Sprogene afspejler Færøernes unikke position som en selvstyrende del af Kongeriget Danmark med stærke kulturelle og historiske rødder.
Fåreavl har en lang og betydningsfuld historie på Færøerne og spiller en central rolle i øernes kultur, økonomi og selvforståelse. Får har været en vigtig del af det færøske samfund i over 1.000 år, siden nordboerne bosatte sig på øerne i vikingetiden. Her er en dybdegående gennemgang af fåreavlen på Færøerne:
Historisk betydning
Fåreavl har været en kerneaktivitet på Færøerne siden de første bosættelser. Fårene blev bragt til øerne af de nordboere, der koloniserede Færøerne i 9. århundrede.
Fårene har altid leveret mad, uld til tøj og andre produkter, der var afgørende for overlevelse i det barske klima.
I middelalderen blev færøsk uld eksporteret til Europa og var en vigtig handelsvare for øerne.
Fåreavl i dag
I dag er der omkring 70.000 får på Færøerne, hvilket betyder, at der er flere får end mennesker (ca. 55.000 indbyggere).
Fåreavl drives både som erhverv og som hobby, og mange færinger har får som en del af deres traditionelle livsstil.
Fårene græsser frit i det færøske landskab store dele af året, hvilket gør fåreavlen relativt billig og bæredygtig.
Færøsk uld
Færøsk uld er berømt for sin høje kvalitet og er en vigtig del af den lokale kultur og økonomi.
Ulden bruges til at fremstille traditionelt færøsk tøj, såsom færøsk trøjer (sweatre), der er kendt for deres komplekse mønstre og varme.
Der er en genopblomstring af interesse for færøsk uld, både lokalt og internationalt, og flere projekter arbejder på at bevare og promovere denne tradition.
Fåreavlen og naturen
Fårene græsser frit i det færøske landskab, hvilket har formet øernes vegetation og natur.
Den frie græsning betyder, at fårene spiller en rolle i at holde vegetationen kort og bevare det åbne landskab, der er karakteristisk for Færøerne.
Der er dog også udfordringer med overgræsning i visse områder, hvilket kan påvirke biodiversiteten.
Traditioner og kulturel betydning
Fåreavl er dybt forbundet med færøsk identitet og kultur.
Fårekød er en vigtig del af den færøske kost, og retter som “skerpikjøt” (lufttørret fårekød) er en lokal delikatesse.
Fåreavl er også et symbol på færøsk selvstændighed og tilknytning til naturen.
Økonomisk betydning
Selvom fiskeri er den dominerende økonomiske aktivitet på Færøerne, er fåreavl stadig en vigtig bidragyder til den lokale økonomi.
Uld og fårekød sælges både lokalt og eksporteres i begrænset omfang.
Turisme relateret til fåreavl og traditionel færøsk kultur er også en voksende industri.
Fremtidige udfordringer
Modernisering og globalisering udgør udfordringer for den traditionelle fåreavl. Yngre generationer er mindre tilbøjelige til at fortsætte traditionen.
Klimaforandringer kan påvirke græsningsmulighederne og fårenes sundhed.
Der er dog en stigende interesse for at bevare og promovere fåreavl som en bæredygtig og kulturelt vigtig praksis.
Konklusion
Fåreavl på Færøerne er mere end bare en økonomisk aktivitet – det er en levende tradition, der binder færinger sammen med deres historie, landskab og kultur. Selvom udfordringer eksisterer, er der en stærk vilje til at bevare og videreføre denne vigtige del af færøsk identitet.
Færøerne har et indbyggertal på omkring 55.000 mennesker (pr. 2025). Befolkningen er forholdsvis lille, men der har været en stabil befolkningstilvækst over de seneste årtier. Her er nogle vigtige punkter om befolkningen og relaterede emner:
Indbyggertal og befolkningstilvækst
Færøernes befolkning er steget jævnt de seneste årtier. I 1980’erne var der omkring 40.000 indbyggere, og siden da er tallet vokset til cirka 55.000.
Årlig befolkningstilvækst er typisk omkring 0,5-1%, hvilket skyldes både naturlig tilvækst (fødsler minus dødsfald) og indvandring.
Færøerne har en relativt høj fødselsrate sammenlignet med mange andre europæiske lande, hvilket bidrager til befolkningstilvæksten.
Befolkningsfordeling
Hovedstaden Tórshavn er det største byområde med omkring 13.000 indbyggere (og omkring 20.000 i hele hovedstadsområdet).
Øerne har en spredt befolkningsfordeling, med mange små bygder og landsbyer spredt over de 17 beboede øer.
Aldersstruktur
Færøerne har en relativt ung befolkning sammenlignet med mange andre europæiske lande. En stor del af befolkningen er i arbejdsdygtig alder.
Den ældre befolkning (65+) udgør en mindre andel, men denne gruppe vokser gradvist på grund af øget levealder.
Indvandring og udvandring
Indvandring har spillet en vigtig rolle i befolkningstilvæksten. Mange indvandrere kommer fra Danmark, andre nordiske lande og lande uden for Norden.
Der er også en vis udvandring, især af unge færinger, der søger uddannelse eller arbejde i udlandet, ofte i Danmark eller Norge. Mange vender dog tilbage til Færøerne efter endt uddannelse eller efter at have opbygget erfaring.
Økonomi og arbejdsmarked
Færøernes økonomi er stærkt afhængig af fiskeri og fiskeforarbejdning, hvilket også påvirker befolkningsudviklingen. En stabil økonomi har bidraget til at tiltrække arbejdskraft.
Arbejdsløsheden er generelt lav, hvilket også gør Færøerne attraktive for indvandrere.
Kultur og sprog
Færøsk er det officielle sprog, men dansk er også meget udbredt og bruges i administration og undervisning.
Den færøske kultur er stærkt præget af nordiske traditioner, og lokale traditioner som færøske kædedanse og fællessang spiller en vigtig rolle i samfundet.
Fremtidige udfordringer
Selvom befolkningstilvæksten er stabil, står Færøerne over for udfordringer som:
Brain drain: Unge, der flytter til udlandet og ikke vender tilbage.
Ældrebyrde: En stigende andel af ældre kan udgøre en udfordring for velfærdsystemet i fremtiden.
Geografisk spredning: Det kan være udfordrende at yde service og infrastruktur til de små, spredte bygder.
Samlet set er Færøernes befolkning præget af en balance mellem tradition og modernisering, med en stabil tilvækst og en stærk tilknytning til havet og naturen.
Der er mange måder at opleve Færøerne på, men en af de mere specielle oplevelser er at se Færøerne fra havsiden.
Mens langt de fleste turistaktører koncentrerer sig om aktiviteter på land er der nogle få der koncentrerer sig om hav og kyst.
En af disse er sejlbåden ‘Enniway’ med skipperen Hávarður Enni. Hávarður er en ung mand der har fået sejlads ind med modermælken og nu har sin egen sejlbåd og tilbyder at vise os Færøerne fra sin smukkeste side – havsiden.
‘Enniway’ er den første glasfiber sejlbåd på Færøerne der tilbyder sejlture med turister. Den er bygget i Rudkøbing på Langeland og er udstyret med alt moderne udstyr. Der er en veludstyret kabys, stor salon med plads til 10 personer, tre kahytter, toilet og brus ombord.
Derfor kan ‘Enniway’ tilbyde sejladser der strækker sig over flere dage, hvor man sover og spiser ombord.
Vi tog med på en fire dages udflugt med ‘Enniway’.
Dag 1: Da vi mønstrede ombord i Sørvágur havde skipper forberedt maden: Et luksusmåltid bestående af de bedste råvarer og alt godt fra havet, nyfangede krabber, hestemuslinger, rejer, søpindsvin og sushi.
Så lagde vi fra havn. Vi skulle egentlig først sejle næste morgen, men på grund af vejrmeldingen valgte vi at sejle mod Hestur med det samme. Turen gik ud om Tindhólmur og Gáshólmur, to holme vest for Vágar. Tindhólmur er en meget speciel ø/holm: En stejl grøn græsskråning mod øst og en meget høj lodret klippevæg mod vest. Derfra sejlede vi vest for Vágar og passerede Bøsdalafossur, et stort vandfald der går direkte fra søen Leitisvatn og ud i havet. Vandfaldet kan kun ses rigtigt fra havsiden. Derefter passerede vi Trælanípan, hvor man i gamle dage angiveligt skubbede uønskede trælle/slaver i havet. Undervejs fortæller skipper historier om de forskellige steder, og efterkommer gerne vores ønsker om hvad vi kunne tænke os at se undervejs.
Efter et par timers sejlads ankom vi tiløen Hestur, en lille ø hvor der kun bor nogle ganske få indbyggere. På Hestur kan man gå op på toppen af øen og nyde udsigten.
Dag 2: Efter en god nat ombord på ‘Enniway’ står vi op til en solrig morgen og dejlig ‘dansk’ morgenmad. Mysli, brød, nyvarmede boller, ost og pålæg.
Vejret er rigtig godt, så vi vælger at sætte kurs mod Lítla Dímun, en lille ø hvor der kun bor to familier.
På vejen sejler vi tæt langs Hesturs vestkyst, hvor klipperne knejser ca 400 meter lodret op, ja mere end lodret, de hænger faktisk lidt ud over os. Her er tusindvis af fugle i mange arter, og skipper lægger ind i en lille vig mellem nogle klipper og lader os kigge lidt på lomvier. Her er også den berømte grotte Klæmintsgjógv hvor man kan få en lille trompetkoncert. Grotten er enorm, og efterklangen bliver hængende i 13 sekunder! På en rigtig god dag kan man ovenikøbet gå i land inde i grotten og bevæge sig meget længere ind.
Videre mod Stóra Dímun passerer vi Trøllhøvd, en lille holm nordvest for Sandoy. Her bor ikke mennesker, men mennesker har alligevel sat sine spor. Der er en lille hytte på holmen, og midt på den 150 meter høje, lodrette side mod vest, hænger der flere stiger, som man bruger/brugte når man skulle hente fugle og æg. Færinger er sandelig ikke bange af sig…
Vi passerer siden Sandoy på vestsiden og senere Skúvoy på østsiden. Derefter Stóra Dímun. Denne lille ø (på kortet i hvert fald) er faktisk kæmpestor når man nærmer sig. Midt på øens 400 meter høje lodrette klippevæg mod vest kan man ane en vandret orange stribe. Det er ‘tuf’, en porøs bjergart af vulkansk aske. Da den er porøs er den eroderet en lille smule ind i den lodrette klippevæg. Her kan mennesker da ikke finde på at gå…. Jo! Bonden på Stóra Dímun har nogle få får gående på en stejl græsskråning (Grønaskor) en kilometer væk. Når fårene skal hentes… ja, så er det langs denne smalle sprække med 200 meter lodret op og 200 meter lodret ned (se video nedenunder). De er skøre, de romere… færinge!
Nedenfor denne klippevæg mod vest bliver folk sat i land med gummibåd og skal gå om til øens østside. Bonden er kommet i møde og guider turen. Der skal passeres nogle klippeblokke da der for nylig har været et klippeskred. Set fra båden er folkene inde på land ikke andet end små prikker på en kæmpe klippevæg. Kommet om til østsiden skal man op ad en meget stejl stigning. Her kræver det en sikker fod og gode nerver. Folk med højdeskræk skal ikke gå her. Der er fastgjort nogle stiger og en wire, så det er nogenlunde sikkert gå op. Dette er det eneste sted på øen hvor man kan komme op fra båd, ellers foregår det med helikopter.
Oppe på øen viser bonden rundt og fortæller om fåreavl, skindgarvning og livet på øen generelt. Her er fire voksne og fire børn. Børnene går i en lille skole på øen. Bondens kone har bagt boller og lavet kaffe til os. Imens venter ‘Enniway’ lidt fra land og skipper Hávarður forbereder fiskesuppe til hjemturen.
Kommet ned i båden igen serveres fiskesuppen. Turen går nordpå igen. Undervejs går overvejelserne på om vi skal sejle til Hestur igen eller måske videre til Nólsoy. Vi bliver enige om Nólsoy, for i morgen kommer det til at blæse op, så Nólsoy er bedre egnet. Vi ankommer til Nólsoy hen ad 22:00. Da vi ankommer er der fest i byen. Folk sidder på havnen og synger fællessang. Fester slutter dog hurtigt. Skipper varmer lidt mad og røger en fisk. Vi går en aftentur i bygden og går til køjs.
Dag 3: Dagen starter med bacon og æg til morgenmad. Vi lægger til søs. I dag blæser det en del, så vi slukker motoren og sætter sejl. Sejlbåden krænger hårdt til siden i blæsten og vi få lov at hjælpe til med reb og sejl. Det er en noget anden oplevelse end almindelig sejlads. Lydløst glider vi gennem vandet med god fart. Vi passerer mange bygder i sundet, som i modsætning til de lodrette klipper i går, er omgivet af grønne græsskråninger og masser af liv.
Efter et par timer ankommer vi til Hvalvík. Havnen er fyldt med både, for der har været regatta i weekenden. Vi går i land og ser os omkring og beslutter at gå gennem dalen til Saksun. En vandretur på 10-12 km. Saksun er en bygd i en fjord, som for mange år siden sandede til under en orkan. Nu kan man gå tørskoet ud på fjorden. En meget speciel oplevelse.
Efter at være kommet tilbage til båden sejler vi til Hósvík og overnatter dér. Aftensmad: Vågehval, kartofler og løgsmør.
Dag 4: Tidlig morgen står skipper op, mens vi andre sover, og lægger fra land. Vi sejler mod Nólsoy igen. Der er vindstille og let regn, så havet er helt stille. Da folk står op ligger vi i Tórshavn. Vi skal hente en guide og spiser morgenmad mens vi ligger i havnen.
Så sejler vi mod Nólsoy. Turen går øst om Nólsoy hvor vi ser ind på østsiden af bygden. Havet har snart ædt så meget af øen, at den bliver delt i to. På østsiden er der også adskillige grotter. Her kan man også opleve koncerter i grotterne når vejret tillader. Vi ser også ind på det område af øen hvor verden største koloni af ‘Lille stormsvale’ holder til. De er kun aktive om natten. Om dagen bor de under de bjerge af løse klippeblokke der er her. Vi skulle egentlig have gået herud i nat, men foråret har været koldt, så fuglene er ikke kommet endnu. Det må blive en anden god gang.
På Nólsoys sydspids er Borðan, hvor vi bliver sat af i gummibåd. Her er to fyrtårne. Det ene, Nólsoy Fyr, er et meget stort flot fyrtårn der er bygget af sten der er hugget ud af klipperne på stedet. Linsen i fyret er den største linse i kongeriget. Her boede der tidligere tre familier, som tog sig af fyret og ellers var rimelig selvforsynende. Idag bor her ingen, fyret er automatiseret og bygningerne står aflåst. Men her er virkelig smukt. Udsigten er storslået.
Guiden fortæller ivrigt lokale historier og skrøner. Derefter fører han os nordpå, op på øens højeste punkt, Eggjarklettur, i 372 meters højde. Nólsoy er Færøernes laveste ø. Fra Eggjarklettur er der en smuk udsigt i alle retninger og ned mod Nólsoy bygd.
Mens vi har været på fjeldtur er ‘Enniway’ sejlet ned til bygden, og da vi ankommer breder der sig en skøn duft af lammesteg! Vi går ombord og sejler til Tórshavn mens tænderne løber i vand over det måltid der venter os. Efter ankomst nyder vi lammestegen og flødekartofler.
Vi pakker vores ting og takker af.
Vi har haft 4 skønne dage med alt godt fra/på havet.
Båden sejler godt og er meget komfortabel.
Skipper Hávarður Enni er en meget dygtig sejler med god uddannelse inden for sejlads. Han kender de færøske vind og strømforhold rigtig godt, og retter sejlplanen efter dem. Han er også meget venlig, ydmyg og yderst fleksibel. Han er meget modtagelig for ideer og input.
Sådan en tur kan virkelig anbefales hvis du ikke er til almindelig masseturisme.
Gode råd:
Hav varmt tøj med. Der er koldt og blæsende på havet. Husk især termotøj,
uldtøj og hue og handsker.
Hav skridsikre sko/støvler med.
Spørg skipper hvad turene indbefatter, der kan være stejle klipper der skal klatres op ad eller lange vandreture der kræver godt bentøj.
Vær indstillet på at planerne kan ændre sig fra dag til dag og time til time. Der er mange forhold at tage hensyn til.
Nyd turen ombord, nyd naturen, sluk telefonen, træk vejret!
Færøerne er kendt for det særlige lys der altid er til stede, og inspirerer masser af kunstnere.
Derudover ligger Færøerne lige akkurat nordligt nok til at få glæde at det særlige lysfænomen ‘Nordlys’. Internationalt kaldes det aurora borealis.
På Færøerne ses nordlyset bedst fra dette hotel
Jeg vil forsøge at beskrive fænomenet, og følelserne det fremkalder, så godt som muligt, men det kan aldrig beskrives godt nok. Det skal opleves i virkeligheden.
Her er et lille eksempel på nordlys over Tórshavn, Færøerne.
Her er det samme motiv, men som en animeret film der er optaget over 5 minutter.
Selvom jeg nu har set nordlys ret ofte, er det som om jeg aldrig rigtig kan få nok. Hver gang himmelen er stjerneklar spejder mine øjne efter tegn på nordlys.
Årsagen til det er at nordlys er et meget fascinerende fænomen som man aldrig glemmer. En ellers sort nattehimmel bliver pludselig lyst op af et grønligt skær. Først lidt ligesom langsomme lysende skyer. Pludselig eksploderer himmelen i et virvar af farver – grønne, blå, lilla, røde – der bevæger sig som gardiner der blafrer i vinden. Striber, spiraler, cirkler og alskens mystiske former. Se for eksempel nedenstående billede og se om du kan få øje på et ‘ondt ansigt’
Hvad er nordlys egentlig?
Wikipedia fortæller: Sydlys (latin aurora australis) og nordlys (latin aurora borealis) kan ses, når solvinden er kraftigere end normalt med store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Fællesbetegnelsen for sydlys og nordlys er polarlys (aurora polaris).
Partiklerne afbøjes af jordens magnetfelt og spiralerer frem og tilbage mellem jordens magnetiske syd- og nordpol. Med tiden taber de kinetisk energi bl.a. ved at anslå atmosfærens atomer. Når atmosfærens atomer afgiver energien igen ved emission udsender de stråling, bl.a. i form af synligt lys.
Iltatomer giver syd- og nordlyset de grønne og røde farver, mens f.eks. nitrogen giver blå og violet. Nordlysets farve bestemmes af hvor kraftige de elektrisk ladede partikler er, da der skal forskellig energimængde til at lade et iltatom i forhold til et nitrogenatom.
OK! Hvad betyder det så på dansk?
Som jeg ville forklare det, slynges der partikler ud fra solen. Disse tiltrækkes af nord- og sydpolen. Når partiklerne rammer jordens atmosfære lyser de op.
Er der bestemte tidspunkter nordlys kan opleves? Ja, som udgangspunkt i vinterhalvåret i timerne omkring midnat. Intensiteten bestemmes af hvor mange partikler solen slynger ud. Solen har en form for rytme for hvor aktiv den er. Det viser sig at toppe ca hver 11. år. Den forventes at toppe i 2013.
Derudover kan man give en form for forudsigelse nogle dage frem. Solens partikler slynges især ud fra såkaldte ‘solpletter’ (lad os være uvidenskabelige og kalde det en slags ‘vulkaner’ på solen). Jorden står for skud når disse ‘vulkaner’ peger ned mos os. Og da solen roterer om sig selv, kan man forudsige hvornår solpletterne peger denne vej.
En række satellitter registrerer den øjeblikkelige aktivitet. Resultatet af denne måling kan ses i realtime her.
Når du først har oplevet rigtigt nordlys én gang, vil du bare have mere.
OK, skal jeg så rejse til Færøerne for at opleve nordlys?
Ja, og nej!
Statistisk set ligger Færøerne tilpas nordligt til at se nordlys. Problemet består blot i, at vejret ikke er særlig stabilt om vinteren. Det vil ikke være fornuftigt at planlægge en rejse til Færøerne udelukkende for at se nordlys. Men Færøerne har mere at byde på om vinteren. Flotte solskinsdage, vilde orkaner med fascinerende scenerier, frådende hav, vandfald og åer i titusindvis, snelandskaber og…. ja, nordlys!
For ikke så forfærdelig mange år siden var der ikke biler og veje på Færøerne. Hvis man skulle fra én bygd til en anden, foregik det med robåd eller til fods over fjeldet. Helt indtil 2004 var vardestien over det 400 meter høje fjeld måden man kom til Gásadal på Vágø.
For den uvante kan de færøske fjelde være farefulde. Der kan være kløfter, klippeafsatser eller andre faremomenter. Især den tåge der pludselig opstår kan være yderst farlig, og du kan hurtigt miste orienteringen.
Heldigvis er der vardestier imellem stort set alle bygder på Færøerne.
Varderstier er et ældgammelt stisystem. Det består af 1-2 meter høje stendysser med 50-200 meters mellemrum. Varderne markerer stien mellem to bygder. Det er altid den mest optimale vej mellem bygderne. Ikke nødvendigvis den korteste, men en kombination af afstand, bekvemmelighed og sikkerhed.
Tåge på Færøerne
I klart vejr er den optimale vej ofte tydelig, og vardernes funktion synes mindre vigtig. Man lægger knap nok mærke til varderne. Men i dårligt vejr, især tåge, forstår man pludselig vardernes betydning.
I tåge er sigtbarheden ofte kraftigt reduceret, men lige dér, midt i alt i det grå, står varden som en mørk silhuet og viser hvor du skal hen. Mens man i klart vejr kan se mange varder samtidig, kan man i tåget vejr ofte kun se én varde. Når du er gået hen til den, kan du se den næste osv.
Hvis du går i fjeldet på Færøerne og tågen kommer rullende, er det livsvigtigt at følge vardestien. Hvis du er kommet bort fra stien, eller af anden årsag ikke kan se den næste varde, skal du forholde dig i ro og vente på at det klarer op.
På kortet ses vardestierne med stiplede linier
Det århundredgamle stisystem er mere omfattende end nutidens veje til biler. På grund af vejenes bredde og bilers begrænsede evne til stejle opstigninger, føres man ofte ad store omveje, og ofte gennem andre bygder.
Vardestierne derimod forbinder ofte hver bygd med adskillige andre samtidig. Dette net af forbindelser består af imponerende 800 km stier og 3.800 varder. Sammenlign det med det faktum at Færøerne kun er knap 1.400 km2.
Når du planlægger en vandretur ad en vardesti bør du først undersøge et detaljeret kort, som for eksempel Kort og Matrikelstyrelsens kort for at finde ud af hvor stien starter og slutter. Undersøge hvor lang tid det vil tage. Fortæl altid nogen hvor du går hen.
Stiens første varde kan som regel ses fra bygden.
Husk at FØLGE stien. Den er der af en årsag.
Gå ingen steder hvis ikke du kan se den næste varde.
Hjælp med at vedligeholde varderne. Er der faldet en sten af, så læg den på igen, så de kan bestå i mange generationer endnu.
Hávarður er en ung mand der har fået sejlads ind med modermælken og nu har sin egen sejlbåd og tilbyder at vise os Færøerne fra sin smukkeste side – havsiden.
En stejl grøn græsskråning mod øst og en meget høj lodret klippevæg mod vest. Derfra sejlede vi vest for Vágar og passerede Bøsdalafossur, 
et stort vandfald der går direkte fra søen Leitisvatn og ud i havet. Vandfaldet kan kun ses rigtigt fra havsiden. Derefter passerede vi Trælanípan, hvor man i gamle dage angiveligt skubbede uønskede trælle/slaver i havet. Undervejs fortæller skipper historier om de forskellige steder, og efterkommer gerne vores ønsker om hvad vi kunne tænke os at se undervejs.
Bonden på Stóra Dímun har nogle få får gående på en stejl græsskråning (Grønaskor) en kilometer væk. Når fårene skal hentes… ja, så er det langs denne smalle sprække med 200 meter lodret op og 200 meter lodret ned (se video nedenunder). De er skøre, de romere… færinge!
Der er fastgjort nogle stiger og en wire, så det er nogenlunde sikkert gå op. Dette er det eneste sted på øen hvor man kan komme op fra båd, ellers foregår det med helikopter.
Folk sidder på havnen og synger fællessang. Fester slutter dog hurtigt. Skipper varmer lidt mad og røger en fisk. Vi går en aftentur i bygden og går til køjs.
Det er en noget anden oplevelse end almindelig sejlads. Lydløst glider vi gennem vandet med god fart. Vi passerer mange bygder i sundet, som i modsætning til de lodrette klipper i går, er omgivet af grønne græsskråninger og masser af liv.
